Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Videnskap og erhverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viclcnskap og erhverv.
(iaa ut i livet og se Dem om, paa verksteder, lagere, gaards
bruk o. 1. Spør Dem for, prøv et og andet og bliv ved det,
som passer Dem bedst.»
Raadgiveren, som den hele tid hadde søkt ikke at saare
ham, men være saa venlig mot gutten som mulig, gav
ham desuten en del raad om læsning, vink at vareta ved
hans fremtræden o. s. v., og hadde den glæde at se, at da
gutten reiste sig for at si farvel, tørret han først av sin haand
og sa med et smil, at han skulde prøve at følge de givne
vink. Og til en ven hadde han senere sagt, at han hadde
hat mere nytte av den ene time hos the vocasional counsel
end av alle aarene før.
En slik raadgiver skal nu ikke bare hindre en mand i
at komme ind paa en bane, hvor han ikke passer, han skal
ogsaa likefrem peke paa noget som passer. Derfor maa han
ha rede paa nær sagt hver eneste virksomhetsgren i landet,
vite hvad der kræves og hvilke kaar de byder, mænd og kvin
der. Lederen av et slikt kontor maa kunne gaa op i arbei
det, helt, og maa dertil eie en idealitet som ikke gir op, om
arbeidet ofte mislykkes eller lønnes med utak. Men da er
ogsaa arbeidet yderst værdifuldt og av den største betydning
for samfundet.
Det er ganske indlysende, at hvor stor en hjælp end
slike raad kan yde og hvor værdifulde de kan bli for den
enkelte, hvis han kommer til den rette mand, saa hviler de
givne raad i alle tilfælde paa sterkt personlige indtryk og
aapner et meget stort rum for feilgrep. Hugo Miinster
berg gjør da ogsaa den hele bevægelse til gjenstand for
hvas kritik, hvori der kommer til orde en viss foragt for
skolelærernes dilettantiske «indtrykspsykologi». Det er ogsaa
klart, at hvad der mangler, er eksakthet, nøiagtighet. "jeg
kan si til en mand: De er nærsynt, meget nærsynt eller
litt nærsynt. Men jeg kan ikke gi ham de briller, han be
høver, fordi dertil kræves en undersøkelse med instrumenter,
som gir mig et maal for nærsyntheten i tal, alle kyndige
forstaar. Kan der naaes noget lignende paa det rent sjæle
liges enemerker?
De første forsøk paa at løse en slik opgave blev møtt
med latter og haan. Endnu da jeg som ung læge opholdt
mig i Heidelberg, saa de fleste paa dem med et overbærende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
