Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogg S. Laache.
Ganske vist. Men for det første er nævnte trin skematisert
og dernæst har det just for vort emne interesse, fordi det
undertiden kan opvise et geni.
Degenerationen gjælder i første linje det psykiske, men
tilkjendegir sig desuten ogsaa ved visse ytre stigmata,
navnlig som anomalier i benbygningen, især ved ansigt og
kranium som mikrocefali o. lign. «Mongoloidtypen» blev
iagttat av medicinaldirektør Holmboe hos elever fra Thors
haug institut. En i og for sig mindre væsentlig abnormitet
frembyr øret, der istedet for sin normale, næsten elegante
bueformige sveisning er plumpt og frastøtende. Men det
«Morel’ske øre» maa man ikke stole for meget paa, da det
i likhet med andre uregelmæssigheter ved nærmere eftersyn
har vist sig temmelig upaalidelig som degenerationsmerke. Om
værdien av de i midtlinjen sammenvokste øienbryn («var
ulvebryn») behøver man blot at se sig om i sin omgangs
kreds for at faa vite, hvilken betydning de i den her om-
handlede henseende kan tillægges.
Ulike betænkeligere for individet er mangler ved sanserne,
deriblandt døvstumhet, nedsættelse av hudfølelsen, hvorimot
taleforstyrrelse som stammen og kjævhændthet (bl. a. i erindring
om Leonardo da Vinci) neppe kan tillægges stor vegt. En
generel vekstanomali ser man hos disse (navnlig hereditært
syfilitiske eller kretinoide) m and sl in ger, paa hvem degenera
tionen i høieste potens, ut- og indvendig, kun altfor tydelig lig
ger i dagen. Men seiv hos saadanne hele eller halve idioter, med
denne eller hin grove skavank i sind og i skind, findes under
tiden en eller anden, over, høit over normen liggende evne, spe
cielt hukommelsen, der vistnok likeledes som regel er daarlig,
men undertiden kan være merkelig skarp. Denne ikke blot hos
eksamenskandidater uskatterlige gave er imidlertid her, ved
mangel paa anden intelligens, ikke blot unyttig, men besværhg,
foruten at den «ensidige begavelse» som patologisk hyper
trofi endog blir et vegtig indicium i degenerativ retning.
Fra disse lavtstaaende individer («dégénérés inférieurs»)
maa der med Magnan sondres de høiere staaende («dégé
nérés supérieurs»), der ikke som sinker træffes i anstalter for
aandssvake, men som temporære løver kan færdes i salonerne,
hvor de til og med for uindviede kan glimre ved sit vid
og lune. Men de bærer aandrigheterne i sin brystlomme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
