Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*)AQ S. Laache.
tion i Amerika. En læge 1 fremsatte i begyndeisen av 90-aarene
bestemt paastand derom, men møttes med protest fra en
anden 2, der bl. a. fremholdt, hvorledes de senere generationer
fik et smukkere, mer civilisert utseende («kvinderne blir som
de zarteste bydamer» 3) end det, som fædrene hadde frembudt.
Striden stilnet av, men senere er fremkommet oplysninger i
retning av, at det givne varsko nok allikevel ikke var saa
grundløst som man helst vilde ønsket. En læge der overfra
fortalte mig om hyppigheten av sindssygdom i settlemen
terne, hvilket nylig bekræftes av en herværende psykiaters 4
meddelelse om indlæggelse av paafaldende mange norsk
amerikanere i Valen asyl paa Vestlandet. Ifølge en ameri
kaner 5 som finder at irerne gaar samme vei, spiller sommer
heten, idet New York ligger paa Neapels bredde, en hoved
rolle. Seiv er jeg uten erfaring; det har imidlertid været
mig paafaldende, at saa mange hjemvendende yngre kvinder
(tjenestepiker) har anlagt briller, hvilket gir dem et vist, om
jeg saa maa si, lærd utseende. Meget mulig, at racen i nogen
grad forfines; nordbaggen i sit vadmel og sit verken var
simpel, hans manerer uslepne, men til gjengjæld var han i
regelen utholdende og seig som bjerken paa vidda i det
gamle land.
Endelig kan for fuldstændighets skyld henpekes paa den
sørgelige kjendsgjerning, at den europæi ske civilisa
tion er en for primitive folkeslag lumsk drik, der dræper
mer end kuler og krudt. Mange av disse racer gaar tildels
med raske skridt ved degeneration sin undergang imøte.
Morel’s lære, som vi stadig holder os for øie, møtte selv
sagt motstand, men fik støtte i Lombrosos I’uomo delin
qvente (forbrydermennesket) fra 1876. Tilhørerne maa ikke
forbauses eller forarges over denne kriminalistiske avstikker,
som for uindviede kan synes endnu fjernere fra vort emne
end degenerationen, hvormed den imidlertid som vi straks
1 E. Kraft: Norsk Magazin for Lægevidenskab 1891 s. 1041.
8 B. Graff: Sammesteds 1892 s. 818.
* S. Carlsen: Tidsskrift for Den Norske Lægeforening 1909 s. 452.
* H. Arnesen: Sammesteds 1907 s. 793.
5 Dr. o’Malley eit. av Carlsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
