- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
276

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97g S. Laache.
Zola strøk i det skriftlige, i tysk, historie og litteratur, Bjørn
son var heller ingen klopper paa Molde lærde skole, skjønt
det ikke var evner, det skörtet ham paa. Som Heltbergianer
fik han jo artium, men det er heller ikke mer end saavidt,
at han (Studentersamfundets formand ved gjentagne valg)
slipper gjennem naaleøiet. Poincaré (se foran) er derimot en
Iste rangs elev, ikke mindre Aasmund Olafsen Vinje, der
samvittighetsfuldt tok sine eksamina (juridicum med laud i
1856), efteråt han hadde debutert til konfirmation som nr. 1
paa kjerkegolvet.
I sin manddom kan genierne øve vældig indflydelse paa
sine omgivelser ved en eiendommelig elektriserende emana
tion, der, hvis den ikke støter bort, virker magnetisk tiltræk
kende, ialfald indtil de 3 skridts avstand, inden hvilke det
ikke er alle og enhver torundt at nærme sig. De omgives
ikke sjelden av en opmerksomt lyttende skare beundrere
og beundrerinder, der løfter dem som halvguder til skyerne,
hvilket de paa sin side, særlig i ung alder vi skal herpaa
tilslut se et eksempel ikke har godt av. Privat kan de,
hvis de er i det hjørne, være farlige charmører, saaledes
Bjørnson, inden hvis raaderum det var risikabelt at komme,
man kunde likesaa godt si pas med en gang. Denne geniets
magt over sindene gjorde «Ja vi elsker»s digter, efter sin gjen
nemgaaede trængselsperiode, til Norges ukronede konge i ad-
skillige aar.
Fænomenal var Napoleons hypnotisering av soldaterne,
for hvem han bygget Invalidepaladset, hvor halte, blinde og
lamme enstemmig sang hans pris. De hadde omtrent kun et
eneste samtaleemne, nemlig ham, l’empereur, denne fandens
fyr, der tvang Europa for sin fot og for hvis skyld de seiv
var blit krøplinger for livstid. Ingen har forresten skildret
dette som Heine i hans berømte epos (Die zwei Grenadiere),
som aldrig forfeiler sin virkning.
Intet under, at geniet i følelsen av sin store, uendelig
store overlegenhet kan bringes til at se ned paa sine med
skabninger, som let blir til den gemene hop i dets øine.
Filosofen Hegel, hvis lære (these, antithese, synthese) hos os fore
droges baade av Monrad og Lyng, nøiet sig ikke blot med
av sin samtid at holdes for al visdoms aabenbanng, men
uttrykte ogsaa seiv dette under en forelæsning i følgende orde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Feb 3 02:05:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free