Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Laache.
Rousseau og Schumann, hvilken sidste fiskedes op av Rhinen
og deretter indlagdes paa en anstalt. I motsætning hertil vil
vi tro Wergeland i forsikringen om, at «fornærmelserne kun
som insektstik i muslingen avlet perler i hans hjerte».
Etter sit hele væsen vandrer geniet ofte ene paa sin vei. Det
bor mangen gang i et ispalads, dets krone kan, hvis det ikke
er en tornekrone, bli en jernkrone, der er tung at bære,
giftermaalets lykke blir dem ofte heller ikke forundt. I elskov
er de ikke sjelden kjølige eller übestandige, paafaldende mange
har foretrukket ungkarlslivet, saasom Kant, Pitt, Macauley,
Newton, Handel, Spinoza, Schopenhauer, der gik for kvinde
hater, Holberg, Voltaire, hvilke to sidste man unegtelig har
ondt for at tænke sig som stø egtemænd ved -en elsket makes
side. Leibniz undskyldte sig altid med, at han ikke hadde hat
tid, før det blev försent. Eller forbindelsen blir mindre lykkelig,
ja endog helt ulykkelig, hvorpaa eksempler som Shakespeare,
Byron ikke er vanskelige at opvise. Nogen særlig let rolle har
hustruen, hvorom fru Carlyles erindringer noksom bærer
vidnesbyrd, sagtens ikke. Om hun altid er sin høie plads fuldt
værdig, kan jo meningerne være delte. Josefine Beauharnais
er let og letsindig, holder sine glade fester, paa samme tid
som kanonerne tordner i det fjerne, men saa blir ogsaa hen
des skjæbne deretter. Marie Louise redder sig som rotten
fra det synkende skib; seiv gjør dog heller Napoleon aldrig
fordring paa at være en helgen i denne retning. Paa marschen
til Moskva kaster han sine blikke paa den skjønne Maria
Walewska, som han forlanger i pant for Polens befrielse.
Hun beundrer ham som alle andre, men vil forresten intet
vite av hans tilnærmelser, og det er først etter adelens ind
trængende anmodning, at hun, av patriotiske hensyn, bringer
ofret og samtykker i at bli hans maitresse.
At geniet ofte heller ikke faar større glæde av sine barn,
om det har nogen, vil vi nedenfor erfare. Overhodet kan det
unegtelig være noget i hvad George Sand, den aandfulde for
fatterinde, efteråt ha latt en række berømtheter passere
revue, skriver i sin konklusion, som jeg maa citere efter
tysk kilde: «Werde gut und lieber dumm!»
Hvis vi deretter gaar over til at omtale ekskvisit pato
logiske forhold, sees bort Ira visse svakhetstilstande som lunge
tæring, hvorav bl. a. Abel, Chopin og Wergeland blev bort-
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
