Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet som biologisk problem.
gang imøte. Klimaks, kulminationen er naadd, og det gaar der
etter uvægerlig nedad bakke. Dette kan ske med en gang men
ogsaa ved henbleknen litt efter litt. Dumas pére efterfølges
av Dumas fils; digtersønnen kan skrive pene noveller tjen
lige bl. a. til jernbanelektyre, nåar man intet andet har for
haanden. Det er mig ikke kjendt, at et virkelig geni har
avlet et geni, hvorimot specielle begavelser, «talenterne», efter
almmdehg sprogbruk (grænsen er ikke skarp) kan findes
i flere led av samme familie. Atavismen gjør sig gjæl
dende for Ch. Darwin; hans bedstefar var lægen Erasmus D
hvis «Zoonomia» fra 1791 den dag idag citeres som mønster
værdig i sit slags. De talentfulde familier kunde overhodet
avgi et felt for genealogisk forskning, Lombroso har flere
slegtsregistre i sit verk. For sidste gang skal vi nævne
Napoleon, hvis eneste legitime søn, i vuggen konge av Rom
snart viste sig uskikket for den store fremtid, han antoges at
ha ivente. Rostand har skrevet Vaiglon («Ørneungen») for
Sarah Bernhardt, og det var litt av en oplevelse at se kunst
nermden paa sit eget teater spille den anæmiske gut, der
lekte med tinsoldater paa de historiske slagmarker og døde
av tæring, da han var et snes aar gammel.
I flere henseender illustrerende er Otto Weininger’s
skjæbne, som vi, da den tilhører nutiden, til slut med nogen
ord skal omtale.
W. var en i sin samtid adskillig omstridt wiener
studiosus, jeg mener dr. philosophiae, av jødisk slegt. Om
hans ydre sier en læge, at han ved at møte ham paa gaten
ikke kunde undgaa indtrykket (man tænke t. eks. paa Werge
land) at passere et- geni. Paa skolen var han vanskelig, gik
helst egne veier, hvorimot hans skrifter synes vise, at han var
en god søn og bror mot sin mor og søster. Hans hovedverk
«Geschlecht u. Charakter» * bringer mange dristige, til mot
sägelse eggende paastande, er interessant tiltrods for den
usedvanlige lærdom, som forfatteren i sin unge alder
lægger for dagen og som just hos geniet ikke er nogen
J Utførlig anmeldt i «Tidsskrift for Den Norske Lægeforening» 1904 s 457
(B. V.)
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
