Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
klar form, han øvet op sin evne til at finde rammende ord
for det som andre uklart følte, til at tvinge en folkemængde
ind under sin vilje og samle den i en stor fællesfølelse.
Syttende-maitalen paa Engen 1859 var vel hans første store
oratoriske bedrift; til den dagen hadde han ogsaa skrevet sin
første fædrelandssang, den som vi kjender i formen Der ligger
et land mot den evige sne. Der er et nært slegtskap mellem
denne art av lyrik og veltalenheten ; det er ikke underlig at
Bjørnson blir en mester i begge deler. Mange av hans poli
tiske taler er rene fædrelandssange paa prosa; enkelte av
hans nationale og politiske digte er ikke stort andet end
versificerte agitationstaler.
Syttende mai 1859 indieder Bjørnsons halvhundredaarige
lyrisk-rhetoriske deltagelse i norsk national politik, men den
sangen han skrev til dagen, viser, likesom den første formning
av Ja vi elsker nogen maaneder senere, at han endnu ikke
behersket denne slags lyrik; begge disse fædrelandssangene
er delvis ganske ufuldkomne. Som helstøpte kunstverker
fremstod de først ved en omarbeidelse, som Bjørnson foretok
efter sin hjemkomst i 1863. Paa sin store utenlandsreise
lærte han sig at forme og komponere, ikke bare paa instinkt,
men med refleksion og fuld kunstnerisk bevissthet; den reisen
baade avfødte hans ypperste ungdomsverk, Sigurd Slembe,
og fremkaldte den rikeste blomstringstid for hans lyriske
produktion.
Straks han i 1860 kom ned til Kjøbenhavn, hvor han
ogsaa før hadde hentet inspiration til sin digtning, kom der
nye toner ind i hans lyrik. Mindedigtet over Johan Ludvig
Heiberg er bygget over den samme litt letkjøpte lignelse som
digtet om Herman Foss syv aar i forveien, idet den avdøde
skildres som gartneren i fædrelandets have; men dette som
i det ældste digtet virker noksaa banalt, er her om J. L.
Heiberg utnyttet i en nuanceret karakteristik av manden seiv
og hans gjerning. Det var det første av sine mindedigte som
Bjørnson seiv har fundet værdig til en pläds i «Digte og
sange», og det fortjener den ikke bare for sit indholds skyld:
formens prægnans og ordenes skjønne klangvirkning er her
resultatet av et arbeide som har slepet og pudset hvert vers
og hvert uttryk, før det fik lov til at lyde til den store
kritikers ære.
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
