Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björnsons lyrik.
ning, og benytter sig oftere av friere rytmer, finder ogsaa
sikrere frem til et rent norsk ordvalg, til en hjemligere ord
føining. Men det der især lyder som nye klange i hans vers
fra disse aar, beror paa at han først nu for alvor tar lyrik
ken i bestemte idéers tjeneste. Gjennem hele Björnsons ung
domslyrik føler man ofte hans egen viljekraft og handledrift
svulme i versenes ord og rytmer. Nu han vil ogsaa gjøre
sin lyrik til handling, bruke den til agitation for kristendom,
folkelighet og frihet. I Björnsons syn paa En sangers kall
har man villet se vidnesbyrd om paavirkning fra Henrik
Wergeland, og det er en velkjendt sak at han i mange hen
seender følte sig som Wergelands arvtager; men det var dog
sikkerlig Grundtvigs profetskikkelse og religiøst-nationale for
kyndelse i digterisk og rhetorisk form som klarest lyste paa
Björnsons vei, da han i slutten av 1860-aarene omla sin digt
ning, slik at trangen til selvopdragelse og til utlösning av
subjektive problemer traadte tilbake i anden række, og at
de nationale, politiske og religiøse idéer, som hittil bare hadde
git undertonen, nu kom til at klinge sterkest. Hele denne
anden blomstringstid for Björnsons lyrik kunde bære det
motto han satte ind i studenternes visebok 1871:
Syng dig sammen med dit folk,
gjennem det med hele Norden;
bliv saa siden selv en tolk
for den tro, som din er vorden.
Björnsons lyrik var begyndt stille som en susen i kornet
sommerdag, og den steg nu til brusen over skogenes tak.
Vælde og mandig kampmod synger i mange av hans vers fra
denne tid. Hans psykologiske indsigt og rhetoriske evne til
at forme et slagord-lignende point kan gi indholdet dybde og
gi formen kraft; men i længden undgik han ikke den fare
som agitationsdigtningen let fører med sig. Av hans digte
fra aarene 1870—73 var det bare et faatal som fandt naade
for hans oine, da han i 1880 laget en øket utgave av «Digte
og sange». Det hadde nemlig av og til vist sig for ham at der
var noget sandt i Théophile Gautiers ord om lyrikkens muse
som hevner sig, hvis man tvinger hende til at marsjere i spidsen
for et tog og synge hymner eller blaase fanfarer; hun er jaloux
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
