Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnsons lyrik.
Det første møtes sødme
det er som sang i skogen,
det er som sang paa vaagen
i solens siste rødme.
Det er som horn i uren
de tonende sekunder,
hvori vi med naturen
forenes i et under.
Hans stil er for øret og for sjælen, ikke for øiet. Derfor
finder man sjelden hos ham de beskrivende adjektiver Mot
fædrelandssange som viser det ældgamle rike, det havom
kranste gamle Norge med de stolte klippeborge, staar Ja vi
elsker og Norge Norge i sin adjektivløse enkelhet monumen
tale, storlmjede, beslegtet med sagastilens knaphet. Substan
tiv og verbum, nøkternt og direkte og sterkt lyder det i hans
vers; ikke beskrivelse, men handling. «Glimmer- og Glans-
Stil, Spids-Stil, Torden-Stil og Føljetongens Kildre-Stil», slikt
foragtet han, og eftersom han blev ældre, indskrænket han
billedbruken i sine digte og gik like løs paa det enkleste
uttryk. I digtet over J. L. Heiberg lød det (1860): «Der er
knap i tankens rige sted hvor ei hans fodtrin lød». Abel
kantaten 1902 uttrykker det samme uten billede: «Der han
var, kan ikke tænkes uten ham».
Bjørnsons vers har ofte velklang, som vokalharmonien i
de skjønne linjer: «Min unge elskov bærer slør, for mig hun
løfter det og ler, av øine ingen anden aner». Og han vet at
utnytte den lydlige virkning: «Falden er Einar Tambarskelve
sønnen ved side, Eindride!» Navnet lyder jo som et
skrik. Men den egentlige vellyd i et digt berodde efter
Bjørnsons mening mest paa tankernes «melodiøse stigen og
bølgeo», paa digtets indre harmoni. Denne harmoni eier
hans egne digte i høi grad; hans komposition er kunstnerisk
bevisst, i slegt med den man finder i hans skuespil • fra en
hverdagslig begyndelse, ofte fuld av humør, kan han -
som i versene om regnet i kantaten til «Norges Vel» la
digtet stige til inderlighet eller til høi patos, eller han kan
begynde med et magtfuldt anslag, la stemningen stige ind
til et visst punkt, og saa gli over i en harmonisk, stilfærdiø
avslutning. Det milde og det sterke, den lyse tro og den
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
