Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gyo Albert Dresdner.
at den romerske civilisation nu ansees som den græske kul
turs alderdoms- og forfaldsform, som det sidste stadium i den
store og enhetlige cyklus av kulturlivet som vi kalder antik
ken; og tar vi den saaledes under ett, som et hele, saa dan
ner’den den eneste, hittil tilendebragte store oplevelse inden
den vesterlandske kultur, en avsluttet organisme, hvis billede
ikke længere fordunkles av en kjæmpende nutids strømmnger
og motstrømninger, og hvis samlede forløp vi uten avbrytelse
kan avlæse fra dens tilblivelse og til dens utgang: netop det
som dens motstandere stadig bebreider den at den er
«død», er det som gir antikken dens uforlignelige værdi som
oplevelse. For nyhumanisten er derfor oldtiden ikke et ideal
eller mønster, men den vesterlandske menneskehets historiske
kraft som har opfyldt dens lov, gjennemløpet og fuldbyrdet
dens muligheter, og som vi derfor maa tilegne os for at er
kjende vört eget livs lov og muligheter, i nutid og fremtid.
Alle ogsaa humanismens motstandere er enige i at
den humanistiske dannelses fremtid er avhængig av hvor
ledes man opretholder og pleier studiet av græsk sprog og
litteratur. Grækerne var oldtidens skapende folk, romerne
var bortset fra praktiske omraader hvor de kunde hævde
sin originale begavelse, politik, retsvæsen, jordbruk deres
elever, deres efterlignere. Latin uten græsk er en skygge uten
legeme; seiv det latinske sprog er med alle sine fortrin ved
siden av det græske, som den fremragende latiner Eduard
Norden nylig har uttrykt det, som en tarvelig borgerkone som
økonomiserer saa godt hun kan med sit beskedne förråad, i
motsætning til en dronning som straaler i ødsel rigdom. For
en forkjært opfatning av antik digtning maa ikke en elev
faa som kun lærer de romerske digtere at kjende og ikke er
kjender at det vand, talenter som Virgil og Horats driver
sine møller med, kun er beskedne avledninger fra den græske-
poesis dype og majestætiske strøm.
Grækernes skapende evne og ydelse blir i høi grad under
vurdert av lægfolk; sandheten er at de aldrig har hat sin
like i historien; grækerne har Burckhardt sagt er nu
engang det mest begavede folk historien kjender. Men det
hvori den græske aand og kultur har sit eiendommelige og
uerstattelige værd for den moderne kultur, det har en frem
ragende nyhumanist, prof. Paul Friedländer, fundet et lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
