Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Sandberg: Vort pengevæsen og Norges Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«-JQ2 E. Sandberg.
kanaler vandret ut av Norges Bank, gik til indkjøp av mat
varer, specielt fiskeprodukter, som paa grund av den gjen
sidige konkurranse mellem engelske og tyske opkjøpere stadig
betinget høiere priser, eller blev anvendt til støtte for den
indenlandske matproduktion, til statsindkjøp av sild og fisk,
brændselsbidrag, militære foranstaltninger, dyrtidsadministra
tion og dyrtidstillæg, hvorved pengene spredtes utover det
hele land fra den høieste embedsmand og ned til landets
mindste husmand.
Under omtalen av seddelflommen henviser professor
Jæger til Sveriges Riksbank, med hvilken bank han trækker
en for Norges Bank som det synes litet smigrende sammen
ligning. Men sammenligningen halter, idet de to bankers
seddelutstedelsesret er saa forskjellig, at de maa betegnes
som likefrem inkommensurable. Først og fremst er Sveriges
Riksbanks seddelutstedelsesret bygget paa et ganske andet
princip end Norges Banks, dernæst er banken ved lov for
budt at overskride sin seddelutstedelsesret, den er med andre
ord tvunget til altid at holde en seddelutstedelsesreserve, og
til opnaaelse herav har myndigheterne da ogsaa under krigen
først i 1915, senere i 1918 utvidet bankens adgang til at ut
stede sedler med betydelige beløp. Man kan derfor med en
viss ret si, at misforholdet her hjemme mellem seddelomløp
og seddelutstedelsesret ikke skyldes selve seddelomløpet. Grun
den til misforholdet maa søkes i seddelutstedelsesretten,
idet denne ikke svarer til det behov for omsætningsmidler
som de forandrede omsætningsforhold har skapt.
Naar professor Jæger mener at veien til helbredelse gaar
gjennem guldeksport og en forhøielse av diskontoen til 7Va,
helst 8 pet., da tror jeg professoren ser noget vel snevert paa
forholdet. Paa veien fremover mot helbredelse vil nok saavel
guldeksport som diskonto vise sig at være uundværlige hjælpe
midler, men ogsaa kun hjælpemidler, hvad efter mit skjøn
alle de forholdsregler maa komme til at bli, som under de
nuværende abnorme forhold ensidig tar sigte paa selve penge
politikken.
Bortset fra den indflydelse statens egen politik øver paa
pengeværdien, har selve valutaondet efter min opfatning tre
hovedsider, nemlig varesiden, kreditsiden og skattesiden.
Hvilken rolle varesiden spiller, vil enhver forståa, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
