Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
one Guglielmo Ferrero.
den diametralt motsatte, oftest slik at de blev forvansket i
sit indhold eller gjort til en ironisk lek med ord. I denne
vældige forvirring vakte diskussionen, istedenfor at berolige
sindene, kun lidenskabelig tvist. Mr. Keymes som var med
lem av den britiske delegation, har til og med berettet at
man ikke vilde diskutere traktaten med de tyske delegerte
for at forskaane Wilson for den übehagelige opgave at bevise
for dem at freden virkelig var en Wilsonfred. Man kunde
næsten fra dag til dag merke hvorledes folkene hvis enhet
freden skulde ha gjenoprettet, fik avsmak for hverandre og
blot ønsket at isolere sig, hvert enkelt i sin egoisme og sit
nag. Aldrig i mit liv har jeg været med paa mere bedrøvelige
ceremonier end de banketter som under Pariserkongressen
blev git for venskabeligsindede og allierte folks repræsentanter.
Det broderskap hvis retoriske uttryk endnu utgjorde en av
festernes dekorationer, var tørket ut i hjerterne som en
parfyme utsat for sollyset. Og man fandt sig blandt bare
venner og allierte! Jeg maatte ofte spørre mig seiv hvor
ledes det vilde ha set ut i Frankrikes hovedstad, hvis fienderne
hadde faat tiltræde til kongressen, saaledes som de for 105 aar
siden fik i Wien. Efter sprogenes forvirring kom menneskenes
splittelse. Folkene vendte hverandre ryggen og gik hver for
sig sin enslige skjæbne imøte.
Slik er den tragiske epilog til den mest tragiske av alle
krige. Og dog syntes endnu for seks aar siden vaaren
1914 den europæiske civilisation at være en enhet. Vi trodde
vi forstod hverandre, nåar vi sa «godt og ondt», «ret og
vold», «frihet og despoti». Og nåar Tyskland i et anfald av
hovmod og ærgjerrighet, krydset denne enhet, da trodde
ialfald vi, de allierte, i den store krig mot Tyskland at vi
var enige og forstod hverandre. Men det var en illusion.
Knapt var vaabenstilstanden undertegnet, før sprogforvirringen
blev almindelig. Hvorledes? Hvorfor? Hvad er dette nye
Babelstaarn som ser det gamle gjenta sig ved sin fot? Det
er det spørsmaal paa liv og død som stilles den europæiske
civilisation. Vi maa gjøre et forsøk paa at besvare det, uten
svakhet og frygt; ti det er et forfærdelig problem hvis løs
ning ikke bare kræver dype indsigter, men ogsaa en ufor-
færdet sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
