Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ann Guglielmo Ferrero.
hadde man underordnet magten under et princip som skulde
hindre de værste misbruk. Princippet som hadde sin rot i
fortiden og var avpasset efter nuets krav, hadde liv og styrke
nok til at skjænke Europa tredive åars fred. Men det var
ikke sterkt nok til alene og helt at beherske Europas liv og
historie. Revolutionen i4B fødte et nyt princip, eller for at
uttrykke det mere eksakt, flere principper som hadde grodd
i stilhet i de tre og tredive fredsaar legitimitetsprincippet
skjænket: nationalitetsprincippet, folkenes ret til frihet, det
uundgaaelige hensyn til folkenes vilje. Disse principper var
næret av en storsindet følelse, men de var alle uklare og
hadde ikke, som legitimitetsprincippet, en sikker grund i
tradition og fornuft. Som repræsentanter for en ny og bedre
verden vendte de sig imot legitimitetsprincippet uten dog at
kunne indta dets pläds og virke med samme kraft. Jo mere
disse nye idéer trængte ind i den almene bevissthet, desto
mere ansaa den vesterlandske civilisation det for nødvendig
at skape en samfundsorden, inden hvilken magten maatte
respektere visse retsprincipper. Men man evnet ikke at formu
lere disse principper med den klarhet og præcision som kræ
vedes til at styre verden; man kunde ikke finde en autoritet
for den opgave at avgjøre de tvilsomme tilfælde og ingen
respekt for disse principper hos følelser og interesser som
vilde krænke dem. Lov og ret var ikke tomme ord; de var
levende, men endnu dunkle realiteter som man følte en heftig
träng til, uten at vite hvor, hvorledes og paa hvilke veier
man skulde finde dem. Samtidig som retsidéerne svækkedes,
vokste imidlertid magtmidlerne i eventyrlig grad. Læren om
den absolutte krig, revolutionens militære principper, indu
striens og rigdommens utvikling skapte litt efter litt de
kjæmpemæssige arméer verden nu har skuet.
I den vesterlandske kulturs historie begyndte da en fryg
telig tragedie, netop den som det 18de aarhundredes store
folkeretslærere, uten at vite hvor profetiske de var, hadde
forutsagt for sine intet anende ætlinger. Tragediens første
akt var 1870, den sidste og største av de krige som hadde
sin rot i det virvar som februarrevolutionen hadde frem
kaldt i Europa. For første gang erklærte en stormagt at den
ansaa for betydningsløs en traktat som var den paatvunget
av overmagten ved avslutningen av en ulykkelig krig, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
