Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Babel
Alle mindes denne folkenes eksaltation efter seiren, fordi
alle mere eller mindre har deltat i den. Bestræbelsen efter
en retsfred vedblev at beherske alle sind ; men de principper
som skulde ha skjænket verden denne fred, var endnu meget
dunkle og litet præcisert og de fordunkledes end yderligere
under trykket av de lidenskaper som vaktes av seiren, navnlig
av den overspændte tillid til den alm agt seiren hadde git
regjeringerne. Det var saa let for hvert enkelt folk i denne
overspændte tillid at overbevise sig om at alt hvad det
ønsket til og med hevnen og undertrykkelsen av den
beseirede var den høieste retfærdighet. Statsmændene, skep
tikere som de er av profession, hadde aldrig hat nogen
synderlig tro paa de rettens og frihetens principper som de
hadde talt saa meget om ; de trodde paa styrkens ret, og det
saa meget mere som de indbildte sig at sitte inde med den
og som de efter seiren stod under sterk indflydelse av de
militære elementer. Hvad skulde man ellers, i mangel av
principper, regjere verden med, om ikke med magt? Sluttelig
maatte folkenes tillid til sin almagt, denne tidens sygdom,
med nødvendighet ogsaa angripe dem som regjerte. Napoleon
hadde aldrig trodd paa sin viljes übegrænsede magt førend
efter den eventyrlige fremgang han hadde hat. Men han til
hørte en tid da menneskene hadde mere mistro til sig seiv,
end vi nu har. Der var intet i livet som kunde ha faat de
mænd som har sluttet freden, til at tro at de éngang ved
enden av sin karriere skulde bli guder som med en rynk
ning av øienbrynene skapte stater og nationer. Og dog har
ikke en eneste av dem undslaat sig for at anse sig for guder,
ialfald et aar av sit liv
Det er paa denne maate at Pariserfreden, mot al formod
ning, tilslut er kommet til at ligne Napoleons store fredsavgjørel
ser mere end Wienerfreden. Magtens fint uttænkte og stundom
kimæriske kalkyler har faat en meget større betydning end
retsprincippernes anvendelse. Man kan ikke si at nationali
tetsprincippet, som ved Pariserkongressen burde ha spillet
samme rolle som legitimitetsprincippet ved kongressen i Wien,
er blit fuldstændig negligert. Men man har forsøkt at kom
binere det med magtens beregninger ved i nationalitetsprin-
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
