Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Babel. a -j -t
langvarige krige, indre og ydre. Hvorledes forklare denne
motsigelse? Hadde ikke det 18de og det 19de aarhundrede
tilegnet sig denne kristendommens store idé, som hadde latt en
bølge av kjærlighet og velvilje vælde utover jorden? Jo, men
de har modificeret den ved at erstatte den dype passivisme
som karaktiserer den i den kristne lære, med den eksalterede
tillid til den menneskelige natur og til det menneskelige genis
übegrænsede magt. Derav kommer hele faren. Det moderne
menneskes uhelbredelige optimisme er vor civlisations Pan
doraæske. Menneskene har aldrig følt sig som brødre i lykkens
og fremgangens dage, i det hovmod, den ærgjerrighet, den
eksaltation som følger av besiddelsen og nydelsen av verdens
goder, men i faren, i ulykken, i prøvelsen. Kristendommen
kuude si til menneskene at de skulde betragte og behandle
hverandre som brødre, fordi den samtidig sa dem at de var
svake og ufuldkomne skapninger som behøvde at hjælpe
hverandre indbyrdes, truet som de altid var av den fiende
som de altid huste i sit eget indre. Det 18de aarhundrede
sa derimot til menneskene at de var brødre, men sa dem
samtidig at de alle var bestemte til universets herrer, og for
at kunne bli universets herrer saa har brodermenneskene
og -folkene istedenfor at omfavne hverandre kastet sig over
hverandre med vaaben i haand. Men prøvelsens tid nærmer
sig. De folk som danner den vesterlandske civilisation, kan
nu gjenfinde en dyp følelse av broderskap i bevisstheten om
den fælles ulykke som har hjemsøkt dem alle. Denne ulykke
er ikke den materielle fattigdom saa stor den end er
som direkte truer Europas mindre rike folk, og indirekte
ogsaa de andre, men det slaveri under materien hvori vi
befinder os. For at naa frem til magtens høider, for at bli
univertsets beherskere har vi med jern og ild skapt instru
menter med frygtelig kraft. De skulde tjene os som slaver,
gi os rigdom, magt, bekvemmelighet, aandens frihet, herre
dømme over tid og rum, allestedsnærværelse. De har git os
endel av disse guddommelige privilegier. Men de er blit vore
herrer. Skapte for at tjene os tyranniserer de despotisk hele
vor civilisation i paavente av at opsluke den som et levende
bytte. Hvad var i grunden det overproduktionsfænomen før
krigen som var en av aarsakerne til den store katastrofe?
Det var produktionen og konsumtionen utover behovene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
