Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Socialiseringsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4|g Inge Debes.
derer i retning av trustdannelse, vilde være meget lettere at
overføre til samfundsmæssig drift, idet det strengt tat skulde
være nok at kapitalen blev overført saaledes at bedriftens
utbytte tilfaldt samfundet, mens virksomheten kunde fortsætte
i det gamle spor. En slik utvei har endogsaa den russiske
sovjetrepublik anvendt, idet der til ledere i de eksproprierte
virksomheter tildels har været ansat de gamle eiere eller
bedriftsledere. Naturligvis kan ikke dette sies at være
andet end en nødhjælp, en nødhjælp som i Rusland er saa
meget mere nødvendig som landet i høi grad mangler tek
nisk sakkyndighet.
Professor R. Wilbrandt, som var en av de første
som i Tyskland efter novemberrevolutionen i 1918 tok til
orde for socialisering, peker paa denne utvei som det første
skridt paa veien («Sozialismus», side 187), bare besid
delsen, ikke driften skulde staten straks overta. Selve
driften skulde fortsætte som før indtil de nye driitsorganer
blev færdigorganisert.
Herunder reiser sig imidiertid et nyt spørsmaal, nemlig
om socialiseringen skal gjælde den enkelte virksomhet eller
den hele erhvervsgren.
Fra motstandere av socialiseringen fremholdes det meget
sterkt at en ikke maa gaa for langt. Det hør gjøres forsøk
først med enkelte virksomheter, og seiv forfattere der, som f. eks.
dr. Bruno Hememann («Ziele und Gefaren der
Sozialisirung»), til en viss grad kan gaa med paa en soci
alisering av erhvervsgrener, indskrænker dog omraadet til
at omfatte slike virksomheter som f. eks. i Norge helt eller
delvis alt er paa samfundets hænder elektricitets-, vand- og
gasforsyningen, post-, telegraf- og jernbanevæsen.
Mot socialisering av enkeltvirksomheter blir det derimot
fra socialdemokratisk hold stadig paa ny fremholdt at dette
ikke bør finde sted, ("a et slikt eksperiment er dømt til at
mislykkes fordi kapitalisterne vil slaa sig sammen mot virk
somheten. Anderledes blir det hvis socialiseringen omfatter
en hel erhvervsgren fra utvindingen av raastoffet til frem
bringelse av den færdige vare, eller ialfald saa stor del av
denne erhvervsgren at de socialiserte virksomheter behersker
markedet, Ogsaa her kan det imidiertid tænkes en obstruk
tion fra kapitalisterne som endnu behersker en række andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
