Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Socialiseringsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inge Debes.
Denne utvikling var tidlig klar for de socialistiske for
fattere, og de krævet overtagelse av alle større næringsgrener,
og særlig raastofproduktionen overført i samfundets hænder,
idet de mente at man derved vilde faa fjernet kapitalistherre
dømmet. Nu var det imidlertid saavel efter Marx’s som Kaut
sky’s og andre socialistiske forfatteres mening ikke tanken
at lægge disse virksomheter under statsdrift. Det vil si, ikke
under den nuværende stats drift, idet teorien gik ut paa at
den nuværende stat ikke vilde bli opretholdt i den form
den har.
Naar en socialdemokrat uttaler at staten bør overta en
virksomhet, er det altsaa ikke meningen at overføre den til
den nuværende stats drift. Med staten menes det hele sam
fund indenfor landets grænser. Dette samfund repræsenterer
da alle borgernes fællesinteresser, og ut fra dette syn er det
naturlig at der under samfundet lægges slike virksomheter
som har betydning for hele befolkningen. Det er ogsaa disse
virksomheter som har tendens til utvikling i retning av stor
drift. Under «staten» kan derfor tænkes at bli lagt større
fabrikker som har produktionen for hele befolkningen som
maal, jernbaner, post, telegraf, telefon, dampskibslinjer o. s. v.
og desuten eksportnæringen og muligens import- og engros
handelen.
Men det er en række andre forhold, hvor det vilde være
urimelig at «staten» tok sig av virksomheten. Det er hvor
det gjælder lokale behov, hvor det gjælder fabrikker som
har en mere begrænset forbrukerkreds, altsaa de mindre
fabrikker, gasverker, delvis elektricitetsforsyningen og dele av
haandverket.
Andre virksomheter kan ogsaa tænkes at drives ved
sammenslutning mellem forskjellige kommuner som elektrici
tetsforsyning, vand- og gasforsyning og delvis handelen. Men
det er ogsaa virksomheter som egner sig til overtagelse direkte
ved samvirke mellem forbrukere og producenter, enten som
produktionslag med forbruker- og samfundsrepræsentanter i
styret eller i øverste kontrol med virksomhet, eller som for
brukersamvirkebedrifter med repræsentanter for saavel den
tekniske og økonomiske sakkyndighet, som arbeiderne og
samfundet. Dette gjælder særlig haandverket, bakerinæring,
melkeforsyning og lignende.
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
