Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
ogsaa Lagarde bak sammenbruddet set og forkyndt et nyt
liv, et nyt Tyskland. I et av hans digte heter det:
Die goldne Jugend ist nicht tot
mit ihrem Wandern ohne Ziel
Den tyske ungdom har gjort dette profetiske ord til
virkelighet. Den reiste sig, slog sig sammen, søkte en vei
til ny aand, til nyt liv. Der opstod en «goldene Jugend»,
hvis livsmaal var «Wandern ohne Ziel». Der opstod den
tyske ungdomsbevægelse.
Jeg vil forsøke at gi et billede av denne bevægelses til
lblivelse og liv, kanske maa jeg ogsaa allerede si: dens
ophør. Egentlig skulde en digter skildre den. Ti den er
hverken politisk eller social eller økonomisk, den er over
hodet ikke «praktisk*, den er kun menneskelig. Man maa
elske ungdom for at forståa den tyske ungdomsbevægelse.
Det var ved enden av det forrige decennium i vort aar
hundrede, at man i stadig videre kredser fik høre om «Wan
dervogel». Et eller andet sted i mark eller skog traf man
en liten skare gutter eller piker i en eiendommelig dragt,
gutterne i jakker og korte bukser, pikerne i lystig-brogede klær
som mindet om vore bondedragter; syngende drog de sin
vei, eller de danset folkedanse paa en eng, mens en av dem
spillet paa fele eller lut som stundom var smykket med broget
broderte baand: det var altsaa de saakaldte «vandrefugler».
Det indtryk man beholdt av møtet var at det var rigtig hjer
tens glade og lykkelige menneskebarn. Og dog hørte man
mange forskjellige domme om dem. Fremragende pædagoger
og socialpolitikere hadde git vandrefuglen sin velsignelse
men mange forældre klaget over at deres gut var vanskelig
at styre, siden han var kommen blandt vandrefuglene- mange
lærere var ikke vandrefuglene huld, fordi de blev fremmede
for skolen, og endelig var der ikke saa faa bekymrede ge
mytter som tok anstøt av ungdommens frie vandringer uten
opsigt av lærere eller voksne og frygtet at alslags moralsk
fordærvelse skulde bli følgen. Men vandrefuglene seiv var
fyr og flamme for sin sak og fuld av lykke over det frie liv
den ene kamerat trak den anden med sig, og nu kom den
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
