Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
gave: at utfinde de bedste, de dygtigste, førerne (grækernes
dpiöToi), og hvor rigtig og hensigtsmæssig de gik frem. Indenfor
rammen av det lille livsfællesskap som vandrefuglgruppen
utgjorde, fandt enhver leilighet til at vise sig i sin styrke og
sine fortrin, og derefter ordnet hans stilling og anvendelse i
gruppen sig; men kun de sikreste, de paalideligste og kraf
tigste naturer, kun de som hadde evnen til at samle de andre,
rykket op til førere. Føreren begyndte med ledelsen av smaa
utfarter, og først litt efter litt blev han betrodd større fore
tagender; paa de ældres «redeaftner» og paa egne føreraftener
meddelte de hverandre sine erfaringer og idéer. Det var ikke
noget ganske enkelt arbeide og intet ringe ansvar som blev
paalagt føreren. Han hadde at gjøre utkast til reiseplanen,
at bestemme maalet, veien, varigheten, og at ordne alt paa
det bedste, saaledes at der ikke blev forlangt for meget eller
for litet av deltagerne, at der blev tid til alt, at der blev god
anledning til lek, til dans og badning. Han maatte paa for
haand gjøre sig bekjendt med det landskap besøket gjaldt,
dets natur og dets historie, saa han kunde veilede sine reise
kamerater. Da Vandrefuglen skulde leve fordringsløst og
saavidt mulig hjælpe sig seiv, saa maatte det nøie over
tænkes hvad der altsammen maatte være forhaanden, en
hadde at ta med en gryte, en anden et par bøker, en tredje
noget ris, gryn eller makkaroni etc. Gjaldt det en længere
utfart, da blev forberedelserne mere indviklede; man maatte
förutse natteleier paa frimark eller i bøndernes høilader,
brevstationer, møtepunkter med andre grupper. Paa reisen
hadde føreren alt ansvar, og derfor kunde han forlange fri
lydighet. Han tok sig av «kyllingerne», avlastet de altfor
tungt belæssede, og hvis nogen gjorde sig en skade, saa hadde
han forbindingssaker paa rede haand. Kortsagt, i enkle og
naturlige former dannet der sig her et samfund i det lille,
et virkelig livsfællesskap, hensigtsmæssig opbygget og leddelt,
harmonisk utviklet i orden og frihet, og utbildet i former
som villig og glad blev anerkjendt av alle, fordi de var be
sjælet.
Ti hvad der i denne skildring kan synes systematisk og
forstandsmæssig, ja kanske gammelklokt og pedantisk, det
var i Vandrefuglens virkelighet altsammen let, svævende,
muntert, festlig og det var som om Vandrefuglens former
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
