Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Thrap-Meyer: Ludvig Holstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holstein. 47g
Og Digtene rummer Specterets Farver, fra det jublende røde
Dagslys helt ind i det nattedunkle Blåa. Vaarsolen gjennem
trænger Livet helt ind i Døden. Vi ser Vaardagen med
blomstrende Æbletrær og høi Luft, og vi drager ind i «Ang
stens Nat», hvor Medusahovedets evige Tomhet stirrer os
imøte. Det er Salomos Høisang, der under en kjøligere
Himmel har mistet sin orientalske Glød, men atter vækkes
tillive i stille Inderlighet.
Disse Digte er Jorden og Jordens Liv. Det er Menneske
livet tæt opad Jorden. Menneskene som vaagner med den,
folder sig ut som Blomstene, græder i Morgendug, visner
og dør.
Men ved Solfaldstid rører en sælsom Blæst Trærnes
Blade, hvor kommer den fra? den er som den isnende
Angst. Den varsler at Livet skal dø før Høstens Tid. Ti
Menneskelivet er ikke i alt som Naturens. Det er under
kastet en mere lunefuld Skjæbne, og et nervøst Gemyt kan
ikke lade være at lytte til den sælsomme Raslen i sin Sjæls
Blade. Men et Menneske der er slik at det paa Forhaand
aner sin Skjæbne har ikke Lov til som Andre, der ga ar
blinde avsted at omskabe sig til Tragik nåar Ulykken
engang kommer. Dette har Holstein forstaaet, og derfor er
det vel han har bevaret sin Sundhet, og hans Idealer er
endnu de samme som dengang.
Det er den forunderlige Vekslen mellem skinnende Glæde,
og grublende Angst der gjør Holsteins Ungdomsdigte saa be
daarende. De fornemmes som en Fugl man holder i Haanden
varm og levende; man kjender Hjertet banke under Dunen,
men det Hjerte er av fremmed Kjærne, man tør kun nærme
sig det stille lyttende, man lærer aldrig helt at forståa det,
det blir kun i Anelsen man tør gripe om det.
Og det er vel fordi disse Sange gjemmer et av Tilværelsen
og Kunstens Fænomener: En Mand har formaaet at trylle
frem en Kvindes inderste Følelsesliv. Det er ikke som ellers
i Litteraturen, hvor man finder gode Kvindeskikkelser, der
er det den kvindelige Handlemaate som er rigtig set og
psychologisk begrundet, men her er det Følelsen i dens Dyp,
i dens Uransagelighet. Og Digtene gjøres end rikere derved,
at Billederne ikke er Billede for Billedets egen Skyld, men
løftes ut over Stoffet baaret av Grundstemningen, Elskoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
