Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Thrap-Meyer: Ludvig Holstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Thrap-Me3-ei\
Skuespillet Tove er Holsteins eneste Arbeide som ikke
er i bunden Form. Det er bygget over den gamle Fortælling
om Kong Volmer og Jomfru Tove og den ulykkelige Dron
ning Helvig som tilsidst volder Toves Død. Mange danske
Digtere, ogsaa J. P. Jacobsen, har behandlet dette Æmne.
Og Jacobsens er vel det bedst kjendte. Men Lud. Holsteins
Tove fortjener at staa ved Siden av Gurresangene, ti de to
Opfatninger utfylder hinanden. Ved Siden av den Jacob
senske Tragik virker Tove mere livfyldt, mere flerfarvet.
Vistnok er Gurresange i sin Opbygning og Utformning langt
sikrere end Skuespillet, men denne Feil er vel for en stor
Del at søke i det danske Dramas Traditioner. De danske
Dramatikere helt fra Oehlenschlägers og Bredahls Tid har
hävt en Svaghet for at ville være Shakespeare. Og det er
ikke den oprindelige Shakespeare, men han som har taget
Turen om Weimar til Danmark, de søker efter. Det er heller
ikke den organiske Ro i Goethes Digtning der sættes som
Maal, men det nervøse, litt «langhalsede» i det Schillerske
Skuespil. Det danske Skuespil breder sig for stærkt, og det
er ogsaa Toves Feil. Men Dramaet indeholder saa meget
dansk Foraar, saa megen Ungdom, og saa meget fortryllende
Skjelmeri, og fremfor alt saa dybt og rent et Alvor, at alt let
tilgives. Maaske er heller ikke den store tragiske Linje holdt
klar nok, men man glemmer ogsaa det for Stemningen.
Man føres ind til Danmarks Hjerte, ind i den cnys
utsprungne Bøkeskov», til Skovballene. Disse Skovballer
som endnu er typiske for Sjællands Folkeliv. Der danser
de muntre Bondepiker med unge Knøse, gamle forsvorne
Riddersmænd blander sig i Tummelen, og Pikene springer
med smaa æggende Hvin. Kong Volmer kommer med sit
Følge, og gaar om blandt sit Folk, og møter Jomfru Tove,
som ren og klok staar utenfor Vrimmelen. Og der kommer
Scener, stille og fine, præget av den vaagnende Elskovs natte
fjerne Mystik. Begge Hovedfigurer er klart utformet, og
Skuespillets Intrige faar sit Forløp præget av hver enkelts
Karaktereiendommeligheter. I det hele taget er det besyn
derlig hvor godt det store Mylder av Figurer falder ind i
Handlingen og bevæger sig indenfor dens Ramme.
Men Skuespillets Styrke ligger deri at dets Tone saa
fint klinger sammen med Navnet Tove alle de erotiske
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
