Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Beyer.
Man kan si saa meget ondt som man vil om det yderst
usympatiske hohenzollernske keiserrike. Det la en utrolig
taapelighet for dagen i diplomatiske saker. Det var stivt og
übevægelig og upolitisk, aandløst og dilettantisk. Men én
ting maa man indrømme: Indadtil styrte det godt.
Der var bedre sociale forhold i det gamle Tyskland end i
nogen anden storstat. Det hadde en sjelden samvittighetsfuld
embedsstand; der hersket en præcision i alle ting som var
blit et ordsprog. Ogsaa forbausende megen ytringsfrihet var
der i det gamle Tyskland, tiltrods for enkelte majestætspro
cesser. Jeg har seiv i 1913 i den ultraradikale klub «Die
Aktion» hørt taler i anledning av keiserens fødselsdag som var
saa revolutionæie, at jeg tviler paa om de var blit taalt her
hjemme. Til sammenligning kan jeg minde om den socialist
forfølgelse som i disse dager raser i frihetens gamle forjæt
tede land, republikken Amerika.
En stor del av Tysklands befolkning, særlig da arbei
derne, var ogsaa før krigen oppositionelt sindet, for
saavidt som de var socialister eller demokrater. Men den
egentlige revolutionære stemning manglet; den
fandtes kun i enkelte klubber som den nævnte og blandt
meget faa brushoder, som oftest polske studenter. Seiv ikke
den mest utprægede socialist kunde nemlig negte at arbei
derne var bedre beskyttet i Tyskland end nogen andre
steder, at landet var blit mægtig under Hohenzollernes styre,
at handel og industri hadde utfoldet en blomstring som er
uten sidestykke i verdenshistorien. Økonomisk var Tyskland
ifærd med at erobre verden. Manglet den egentlige revolu
tionsstemning hos arbeiderklassen, saa var de høiere klasser
endnu langt mindre gjennemtrængt av nogen revolutionær
aand. Overklassen hadde jo alle fordeler ved det gamle sy
stem. Fra den utgik embedsstanden og officersstanden ; ved
protektion kunde de unge mænd naa frem i ledende stillinger.
Naturligvis var der ogsaa mange inden overklassen som ropte
paa reformer, parlamentarisme, sociale reformer. Men der
er langt fra reformkrav til revolutionsglød. Heller ikke
den ledende intelligens var revolutionært stemt slik som i
Frankrike og Rusland. Filosofisk mente man at ha overvunde!
oplysningstidens idéer alt i 1790-aarene. Tyskerne foretok
sin revolution i aandens verden som Heine saa morsomt
486
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
