Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Materialisme og spiritualisme.
løpegravene nærmere op mot den ; tilslut kunde beleirerne gaa
til storm og plante de nye faner paa ringmuren. Og ilyav de
besatte fæstningsverker blev der aandsfrihet i Norge ogsaa.
Men det var en stridsmand utenfra som hadde gaat i spidsen :
Georg Brandes.
Nu er det naturligvis sandt dette at omkring midten av
forrige aarhundred var der paa mange maater en gjærin
gens og brytningens tid i de ledende europæiske kulturland,
og at den aandskamp som efterhvert utviklet sig, først paa
et temmelig sent tidspunkt forplantet sig til Norge. Det er
ogsaa sandt at de unge her hjemme som følte sig i pakt med
dette nye, hadde det vondt, skjønt det ogsaa er saa at de
bedste av dem blev hærdet av motgangen og tilslut vandt
frem til en førende stilling i norsk aandsliv og endog evnet aa
gjøre en verdensindsats. Men det er ikke frit for at selve
den kamp som blev ført, nu fortoner sig noget anderledes
for os. Vi er ikke længer helt sikre paa at det bare var for
ældede idéer de unge rettet angrepene mot. Og det kan være
at næste gang der i norsk litteratur blir skapt et digterverk
om denne brytning, blir helten en av dem som hørte den
gamle tid til.
Vi vet ogsaa nu at det ikke var det store tidehverv i
verdens aandshistorie som blev forberedt dengang. Det er
let nok aa storme himlen paa en kafé paa Montmartre. Men
det er ikke sikkert at de seire som organiseres der, faar det
varigste værd. Til en viss grad maa det ogsaa sies at de
idéer som blev ført frem i europæisk aandsliv ved midten
av det nittende aarhundred, siet ikke var saa nye allesammen.
Mange av dem var gamle kjendinger, som rigtignok en tidlang
hadde været trængt i bakgrunden. Seiv i vort avstængte Norge
var dette tilfældet. Ortodoksien hadde paa ingen maate været
eneraadig bestandig. I begyndeisen av aarhundredet hadde
baade tanken og tonen været temmelig fri heroppe. Her
som i de store land var reaktionen en forbigaaende træthets
tilstand.
Og de virkelig nye faner som blev baaret i spidsen for
angrepene paa denne reaktion, de er efterhvert blit en smule
slitt i kanterne. Det ligger nu nær aa læse indskrifterne paa
dem mere som rent politiske slagord end som ekstake ut
tryk for evige sandheter. Mer og mere blir vi klar over at
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
