Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
gende materialistisk svar paa livsproblemerne: Det organiske
liv trænger materien til sine mange omdannelser. Denne
materie maa være tilstede i tilstrækkelig mængde. Men da
det organiske liv har evnen til aa formere sig mens materien
er konstant og bare ved arbeide kan bringes over i tjenlige
former, vil livet gjerne formere sig indtil de grænser som
sættes av de materielle betingelser. Saaledes blir der for
mange, og paa den livsoverfyldte jord blir der kamp for til
værelsen: dyrene og kannibalerne æter hverandre, menneskene
fører krig. Men netop dette skaper fremskridt: de mest skik
kede individer seirer i kampen, de overlever de mindre skik
kede, parrer sig med andre skikkede individer, forplanter sig
og gir de lykkeligere efterkommere sin velskikkethet i arv.
Slik kjæmper amøben sig frem mot overmennesket.
Den del av hypotesen som blev opstillet først Malthus’
overbefolkningslære blev tilspidset i det paradoks at i en
periode hvor menneskene hadde evne til aa øke sit antal i
en geometrisk progression, vilde de bare kunne øke sine
næringsmidler i en aritmetisk progression.
Hvis denne sætning som Malthus kom til ved aa sam
menligne befolkningstilvekster og utsigter for økning av den
agrikulturelle produktion i forskjellige land ved slutten av
det attende aarhundred skal gjøre krav paa aa ha samme
gyldighet som en naturlov, forutsætter den paa den ene side
at menneskenes trang til aa formere sig er bestemt av rent
biologiske aarsaker og paa den anden side at de nytilkomne
individer bare vil evne aa avtvinge jorden en forholdsvis av
tagende avkastning. Malthus var seiv inde paa begge for
utsætninger, men neppe helt klar over nogen av dem.
Hvad angaar formeringstendensen, var Malthus paa det
rene med at frygten for aa være ute av stand til aa forsørge
en familie virker som en preventiv hindring mot befolknings-
tilveksten. Men han synes aa ha ment at hvor denne be
kymring ikke giør sig gjældende, søker menneskene altid aa
formere sig mest mulig, ialtald indenfor grænserne av mono
gamiet. Naturen dikterer denne tendens, sa han. Men hos
menneskene er det ikke formeringstendensen som er natur
bestemt, men seksualdriften. Naar en mand ser paa en
kvinde for aa begjære hende, er det da ogsaa bare i sjeldne
tilfælde tanken paa aa faa barn med hende som frister ham.
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
