Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
ningen. For en ikke liten del er den gaat tilbake til en
litteratur som har bygget paa en anden grundopfatning av
forholdet mellem religion og videnskap end den vi nu hyl
der. Princippet om videnskapen som noget for sig alene,
løsrevet fra enhver sammenhæng med religionen, er et resultat
av græsk tænkning. Den oprindelige opfatning var en anden,
og det lar sig kanske si at den österländske opfatning i nogen
grad altid er vedblit aa være en anden. Hos de ældste kjendte
kulturfolk blev religion og videnskap dyrket for en stor del
av de samme og set paa som en helhet. I og for sig er det
ikke underlig. Baade religion og videnskap er jo utslag av
menneskenes trang til aa naa utover sig seiv og finde sam
menhæng og mening i tilværelsen eller ialfald støttepunkter.
Videnskabelig forskning som religiøs stræben kræver fordy
pelse, indlevelse, mottagelighet. For religion som for viden
skap maa sandheten være den øverste ukrænkelige lov. Og
religion som videnskap maa søke aa finde uttryk for en
beskrivelse av den sandhet den mener aa ha fundet.
Nu er det indenfor enhver videnskap slik at der efter
hvert danner sig en særegen terminologi for de studerende.
I vore dager gir medicinen et godt bevis. Dens fagskrifter
er uforstaaelige for os andre som assyrisk og sanskrit. Hos
de ældste kulturfolk var det likedan med religionen. Den
utviklet en ordform som skulde indgyde det profane publikum
ærefrygt for det uforstaaelige, og som indeholder de rene
meningsløsheter for granskere som mangler baade indvielsen
og ærefrygten. For en stor del var de gamle religioner saa
ledes det man har kaldt mysterier. Og materialistiske religions
forskere som har nærmet sig dem uten nøklen, har for en
stor del set sig henvist til aa gi rent lingvistiske tolkninger,
som kan være av interesse for etymologien, men betyr lite
for indsigten i religionens oprindelse og væsen.
Det er en av materialismens yndlingsidéer at religionerne
er opstaat hos meget lavstaaende folkeslag, som har tat drøm
mebillederne for høiere væsener og har digtet menneskelig
nende personligheter ind i naturkræfterne. Nu er det imid
lertid en kjendsgjerning at religion er noget som opstaar den
idag idag. Der lever i vor tid som der altid har levet, enkelte
mennesker som hævder gjennem indre oplevelser aa være
kommet i forbindelse med høiere verdener. Fra dem er det
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
