Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Det hvite hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET HVITE HUS.
EN DAGBOK.
Vu. Saa sitter jeg her, paa værelse nr. 18 i dette store,
hvite hus! Hvor alt er stille og hvor alt er hvitt! Sneen
derute, doktoren i sin hvite frak, melken som vi drikker, og
hele dette mit nye værelse, hvor jeg nu skal bo gud
vet hvor længe. Den hvite kommode, vaskeservanten, bordet,
gardinerne, sengen opredt og to tændte lys paa natbordet
som til likvakt! Jeg skal gaa tilsengs med en gang, sa doktoren.
Naar jeg skulde staa op igjen, sa han ikke.
Vu. 38,2 kan ikke kaldes feber. Jeg befmder mig vel.
Jeg har sovet i 10 timer og tænker at ta mig en liten lur igjen.
Det er luftforandringen, som virker.
Det er skjønt at sove. Jeg tror ikke jeg har smakt or
dentlig søvn paa to aar. Jeg har simpelthen ikke hat ro til
det. Jeg har lagt mig paa sengen henimot graalysningen og
har ligget og halvdrømt og maset med de samme tingene
som om dagen, og jeg har hoppet op av svedige lakener med
bly i hodet og hjerteklap og kommet försent til langtrukne
forelæsninger. Og jeg har sat mig til med bøkerne og bladet
i dem og skjøvet dem tilside med ond samvittighet. Det tok
seks aar at faa læst dem. Det var lang vei frem, og den førte
ikke til mit maal. Seks aar! Kunde man i det hele tat
vite, om livet var saa langt? Man var ialfald ikke ung saa
længe. Og det blev aften og nat. Jeg frisket paa med kold
kaffe og meget tobak og satte mig til at skrive. Og det blev
morgen igjen og nye og altid kjedeligere forelæsninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
