Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Individets moralske autonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frede Castberg.
staaelsen av moralen ikke bare som en psykologisk realitet,
men ogsaa som noget der virkelig forpligter den enkelte.
Heri ligger at denne undersøkelse gaar ut fra viljens
frihet som et postulat. Det er og blir ingen sofistiske
kunster kan skjule det en umulighet at anta virkelige
pligter pligter, som ikke bare er et bevissthetens selvbe
drag uten troen paa et valg mellem flere handlingsmu
ligheter, d. v. s. viljens frihet.
Problemet om viljens frihet skal her ikke bli optat til
drøftelse i hele sin bredde. Alene ett synspunkt vil jeg
gjerne fremhæve : Den deterministiske opfatning hviler i vir
keligheten paa en række generalisationer paa grundlag
av erfaring. Dens ræsonnement er at da en stor mængde
sjælsytringer synes at svare til bestemte fysiologiske proces
ser, maa dette ogsaa gjælde enhver viljesytring. Og da alle
de processer i materien, som vi har kunnet undersøke eks
akt, har vist sig at forløpe aarsaksbestemt, maa ogsaa de
fysiologiske hjerneprocesser, som vi faktisk aldrig har kun
net undersøke paa tilsvarende maate, forløpe aarsaksbestemt.
Da saaledes enhver viljesytring svarer til en viss aarsaks
bestemt materiel företeelse, maa viljesytringen seiv være aar
saksbestemt. Videre: Den lovmæssighet, som hersker i de
materielle fænomeners verden, maa antages at herske ogsaa
paa det rent psykiske omraade. I mange tilfælde synes er
faring at vise at et bevissthetsindhold fremgaar som resultat
av tidligere bevissthetsindhold i forbindelse med paavirknin
gen utenfra, med samme lovmæssighet som en kemisk pro
ces eller et tryks forplantning. Dette maa da antages at
giælde overhodet ethvert bevissthetsindhold, altsaa ogsaa
viljesbestemmelser. Imot det resultat, som disse generali
sationer først og fremst av aarsaksloven leder til, staar den
indre erfaring som ethvert menneske gjør utallige gånger i
sit liv med hensyn til sin egen viljes frihet. Enhver har
kjendt den følelse som der her sigtes til: den absolut sikre
følelse av at staa overfor et valg mellem flere handlings
maater, mellem at handle og at undlate at handle. Viljens
frihet fremtræder i slike situationer for bevisstheten som hæ-
vet over tvil. Hvorfor skal da denne indre erfaring ha
ringere erkjendelsesværdi end det resultat man deducerer sig
til ut fra generalisationer, der, som alle generalisationer
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
