Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Kristianienseren Christian Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
Det staar nu for os som noget næsten ufattelig, at en ny
maate at male paa, det saakaldte klattemaleri, og en ny glose,
den saakaldte impressionisme kunde vække slik opstandelse
i vor by. Alle samfundsbevarende kræfter mobiliseredes for
at slaa denne nye kunstretning ned. Østlandsflegamet fik sig
et chok ved alle disse hyperradikale kunstidéer som rent av
optattedes som moralsk nedbrytende kræfter.
Naturalisme og impressionisme var de store slagord, men
ingen visste rigtig hvad det betød. Det betød i allefald noget
nyt og farlig. S. S. i Aftenposten visste nu siet ikke hvad det
var. Han kalder Thaulow impressionist, «og det er en bom
mert saa drabelig, at man maa gaa til professor Dietrichson
for at finde maken», sier Werenskiold. «Jeg skulde bedra
mig meget, om andre end Krohg og jeg har opstillet impres
sionismen som princip saa av vort kuld da.» Krohg seiv
sier i sin tale i Studentersamfundet. «Nei da, vi er ikke
impressionister, langt fra. Jeg er det ikke seiv, som De kan
se, men vi hilser de nye skårer. Drag ut! Avløs os, og for
agt os.» I litteraturen derimot finder han to impressionister,
Maupassant og Hans Jæger. Hans Jæger er Nordens Manet.
Han drog ut med sin malerkasse og feltstaffeli. Han hadde
tidens uro og utilfredshet. Paa sine gamle dage er Krohg
kommet til det resultat, at han totalt har manglet forstaaelse
for impressionismen, hvilket han omhyggelig har holdt skjult
for verden. «Men nu kan det gjerne komme frem; ti, nu
vet jeg, at jeg ikke er alene om det.» Berlinermaleren Lieber
mann tar derimot rummelig i og erklærer at impressionismen
er ikke en ny retning, det er en verdensanskuelse. Meier-
Graefe fortæller paa den anden side at hele impressionismen
er borgerlig, overflatekunst, programmet filisteragtig, stolt av
sine nyheter og sin trykkerivisdom. Den har laugets speci
alistglæde og gaar omkring med solen som en fagforenings
fane, og er straks beredt til at ofre enhver begavelse som
motsier deres principper.
Til slutning Olaf Bull som fornylig søkte at definere im
pressionen i malerkunsten som en hel ny maate at se paa. Den
betegner en høiere synskhet, ikke i mystisk forstand, men i
aldeles faktisk. Man kan si, mener han, at dette nye syn var et
slags sidestykke til det kopernikanske, der sprængte den gamle
verdensbygning, og salte den i forbindelse med det evige rum.
548
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
