Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSKE KULTURBREVE.
Den 16de december er det hundrede og femti aar siden
Beethoven blev født. Uendelige rigdomme hadde han
skjænket verden, da han 67 aar gammel vandret herfrå.
Han er typen paa den egte, den store, den i høiere for
stand eneste virkelige revolutionær. Hvilket geni var ikke
Mozart og likevel for et uhyre skridt fra ham til Beethoven!
Helt uanede avgrunde og fortvilelser, himler og lyksaligheter
aapner sig. Det frie menneskes ældgamle kamp med skjæb
nen strides igjennem med makeløs heroisme og krones med
uhørt held. Det er som fænomenet menneske, som alle
kunstarter i aartusener har strævet med at tyde, av Beethoven
er blit opdaget fuldstændig nyt. Han har endevendt vort
sjæleliv og omdannet det helt ned til dets dypeste rottrevler,
med vældig magt har han tat os i besiddelse. Om vi vil
være ved det eller ei, om vi er os det bevisst eller ei: vi
kan ikke længer tænke os mennesket, kan ikke forståa det
uten hans aabenbaringer. Han er mer end kuntner; han
er en av hine profeter, i hvem Gud vidner om sig’ seiv.
De store mestre har næsten alle mer eller mindre maattet
jde sit til det forgiængelige, det historiske, baade Homer og
Shakespeare, baade Goethe og Bach. Men Beethoven synes
uforgiængelig, uangripelig (nåar der kanske undtages nogen faa
uskyldige smaasange fra hans ungdom). Han blekner ikke,
han ældes ikke, ja hans magt over os er stadig voksende.
Forsøker man at faa dannet sig et livfuldt billede av
hvordan denne kjæmpe virket paa sine samtidige, ser man,
38 Samtiden. 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
