Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
linje turde ha sin aarsak i deres følelseslivs rigdom og over
flod. En av hovedforskjellene, som har staat imellem ro
manernes og tyskernes folkegruppe og deres gjensidige for
staaelse, har altid været den, at tyskeren fremfor alt følger sine
umiddelbare følelsers impulser, mens romaneren seiv under
de lidenskabeligste deklamationer og gestikulationer bevarer
sin nøkterne forstand og kolde beregning. Intet er mere beteg
nende end den kjendsgjerning, at Calvins romanske reforma
tion førte folkene som sluttet sig til den, frem til velstand
og politisk magt, Luthers tyske reformation derimot utleverte
sit folk til splittelse, avmagt og armod. Dér blev følelsen
regulert av en praktisk forstand og lempet efter denne verdens
forhold; her strævde den efter bare at tilfredsstille sig seiv
og avslog alle indrømmelser overfor tiden og hensigtsmæssig
heten ved lidenskabelig at hævde de værdier den seiv krævet.
Ti følelsen er ikke maalbevisst, den er det mest umiddelbare,
mægtigste uttryk for den individuelle bevissthet; i musikken
faar den sit avløp, og denne opfatning har Schopenhauer
utformet i sin klassiske fremstilling av tonekunstens væsen,
som findes i «Welt als Wille und Vorstellung»s tredje bok.
Han betegner der musikken som en likesaa umiddelbar
«objektivation» og billede av den hele vilje som verden og
idéerne seiv; derved gir han musikken en forrang fremfor
de andre kunstarter, i dem han bare ser idéernes billeder.
I denne aand kunde man altsaa si at tyskerne i sin musik
har git et høist umiddelbart og mægtig billede av sin vilje:
den tyske musiker den tyske vilje.
Det tør sies, at denne storslagne objektivering av den
tyske vilje i høi grad har virket medbestemmende til Tysk
lands skjæbne. For kræfterne som paa den ene siden trængte
sig sammen, maatte mangle paa den andre. Det som var til
styrke og velsignelse for den tyske musik, blev den tyske
politiks svakhet og ulykke. Det fortrin som tyskerne ind
rømmet musikken i sit aands- og sjæleliv, kunde godt for
enes med mange andre evner og ydelser, det kunde til og
med være egnet til at øke dem og sætte fart i dem, men for
nationens politiske begavelse og politiske utvikling blev det
en stor fare.
Musik og politik er nemlig polare motsætninger, de er
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
