Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
hensigtsmæssig; at der ikke kan drives politik med følelser,
er jo ofte fastslaat. Og det urmusikalske gamle Tyskland,
som vandret gjennem verden syngende og drømmende og
fantaserende i toner, bedende og byggende, vilde aldrig ha
blit noget andet end en politisk paria, splittet og magtesløst,
dersom ikke en kolonialstat hadde dannet sig paa grænsen
av den tyske nationalitet, paa karrig jordbund. Under de
vanskeligste forhold maatte den kjæmpe for og hævde sin
tilværelse mot en verden av fiender og misundere, og dette
kunde bare opnaaes ved skarpt at ta sigte paa realiteter og
lære at utnytte dem. Saaledes blev staten Preussen ikke nogen
«musikalsk», men en egte politisk frembringelse; i to hundrede
aar har der ikke eksistert nogen anden tysk politik end den
preussiske, og bare ifrå Preussen og gjennem Preussen har
Tysklands politiske mening kunnet fuldbyrdes. Det er meget
interessant at lægge merke til, hvordan verden synes at ha tat
ilde op, at musikertolket, «digternes og tænkernes folk», i
den preussiske statsform for engangs skyld har vist politisk
begavelse og endog opnaadd politisk held, og man er ikke
blit træt av at søke at bringe tyskerne til fornuft og over
bevise dem om at Preussen er det virkelige Tysklands fiende
og ruin. Denne fremstilling har ogsaa fundet et villig øre,
for musikerfolket syntes seiv at en politisk statsutvikling
og en tysk politik var en saa uvant, ja uhyggelig företeelse,
at den blev optat med mistillid. Hin novemberdag i aaret
1757, da kong Fritz ved Rosbach «dængte op» general Soubise
og hans franskmænd, var det kanske første gang at hele den
tyske nation følte eller ante hvilken betydning Preussen hadde
eller kunde faa for den, og for første gang banket dens hjerte
Preussen imøte. Men seiv den største preussisk-tyske poli
tiker, seiv Bismarck, blev i begyndeisen mottat med mistillid ;
først efter at ha iverksat grundlæggelsen av riket og paa den
maate vundet folkegunsten, eiet han folkets hele hjerte og
tillid. Og nåar idag baade tyskere og Tysklands fiender i
fællesskap arbeider paa at svække og opløse Preussen, vil
hver og én som uhildet følger den historiske utvikling, komme
til det resultat at Preussen ikke kan og ikke vil gaa under.
Det kan forandres og det vil forandres, men dets væsen vil
bli det samme. For Preussen er organet for den politiske
begavelse i det tyske folk. Det er den uundværlige motvegt
581
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
