Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Israel før og nu - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
Endnu Wellhausen læser altfor ofte gamle testamente med
græske og med kristelige øjne. Men israeliterne var menne
sker af anden race end vi. De havde andre øjne og en anden
tunge, en anden tankegang og et andet følelsesliv, ja anden
logik og anden moral. Det ses kun af den, der gennem en
lang, omhyggelig træning har lært at indstille sit øje paa det
semitiske perspektiv. Det læres under studiet af Islam, denne
fader Sems ægtefødte søn, der under sin lange skolegang hos
Grækerne aldrig seiv blev græsk, fordi man blev ved at tænke
semitisk, saadan som profeten havde gjort det. Det læres
af at trænge ind i de semitiske sprog og deres grammatik, i
denne syntax og disse begreber, hvori deres sjæl ligger skjult
og deres tankegang aabenbarer sig.
Nu, det har jo ogsaa andre gjort, men kun faa har be
tænkt, at man ikke blot skal lære, men ogsaa glemme: glemme
sin egen logik, sit eget følelsesliv og sin egen moral, om man
vil trænge ind i en anden races. Man maa indvendig blive
som en af deres egne; saadan som Snouck Hurgronje blev
det af et halvt menneskeliv paa Java, i Tyrkiet og Arabien;
saadan som Goldziher er det af byrd og af studier. Engang,
har Goldziher fortalt, havde han listet sig ind i en ægyptisk
moské for at iagttage deres skikke under en lukket guds
tjeneste, men blev opdaget derinde. Det var et farligt øjeblik.
De kunde have lønmyrdet ham; han frelste sig ved at træde
op ved pulten og holde en tale paa arabisk til koranens pris.
Og den lykkedes, ja lykkedes saa vel, at de troende udbrød
i jubel og siden den tid elskede og agtede ham. Men, sagde
han om sig seiv, han var ogsaa i dette øjeblik gaaet fuld
stændigt op i sin rolle og var blevet en rettroende muselman.
«Ich war wirklich ein Muslim geworden; ich konnte nicht
anders, ich wusste nicht davon.» Saameget gælder det;
og saameget kræves der, om man i disse sager helt skal
kunne sine ting.
Men Pedersen havde ikke blot disse mænd fra den frem
mede sfære at tåge lære af. Der var jo ogsaa Gentofte og
Grønbech. Ham har han tilegnet sin bog ; og han er i virke
ligheden den, der lagde den dybeste grund i hans videnska
belige tænkning. Ligesom hans store værk: «Vor Folkeæt i
oldtiden», saaledes er Grønbechs hele granskning baaret av en
ævne til at trænge tilbunds i det følelsesliv og de tankegange,
588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
