Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Israel før og nu - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israel før og nu.
ker; thi er det ikke dær, og blandt disse, at det jødiske problem,
som nu ulmer overalt i Europa, er rejst og rører sig stærkest?
Vi nordiske folk ved ikke, hvad det jødiske problem er
for noget; thi vi har ikke de jøder iblandt os, af hvilke
problemet opstaar. Vi kender et antal dygtige, velstaaende
og dannede familier, grundlagte af mænd, der ofte indtager
en fremskudt pläds i vor økonomiske og videnskabelige
verden. Vi har tillige visse foreslillinger om, at der ien eller
anden avsides bydel bor flittige smaahandlende og kommis
sionærer, om hvilke man aldrig ved, om de er fattige eller
rige. Men intet af disse jødiske samfund foruroliger os det
allermindste.
Numerisk er de ogsaa meget beskedne. I København,
hvor der er flest, levede der før krigen og indvandringen af
russiske jøder blot noget over 3000, skønt man efter deres ind
flydelse at dømme skulde mene, de var 30000. Men følelsen
af, at de er helt absorberede af samfundet, ja at de seiv har
sluttet sig til dette og ivrigt deltager i dets nationale liv, har
aldrig tilladt nogen virkelig misstemning at rejse sig imod
dem. Det samme er tilfældet i Sverige. I Norge findes der
for øieblikket kun c. 700 jøder.
Alt dette ser Rozniecky meget godt; men han tillader
sig dog den bemærkning, at hvis København var stillet lige
som Warschau med proportionsvis 250000 jiddischtalende
Jøder, vilde forholdet sikkert arte sig anderledes. Der vilde
da være opstaaet en misstemning, ja en antisemitisme, der maatte
betragtes som en af samfundets allerfarligste indre konflikter.
I denne jødisk-polske konflikters verden, i «Halvasien»,
som Karl Emil Franzos kaldte den, har forf. høstet de er
faringer, som han nu kan bringe de fjærne Nordboer. I virkelig
heden ved vi seiv saare lidt om denne forunderlige verden.
Hvor mange af 0§ ved f. ex. hvad «Chasider» er for noget.
Den, der har levet i Polen, ved det. Det er en sekt eller
retning indenfor moderne jødedom, som man imidlertid blot
i uegentlig forstand kan kalde moderne. Thi man skulde
tro sig hensat til den mørkeste middelalder eller paa grænsen
af de primitive folks religiøse liv, nåar man i polske lands
byer, ja midt inde i stæderne, ser de troende strømme til de
gaarde eller huse, hvor den hellige mand, der er denne sekts
præst eller troldmand om man saa vil har sit sæde.
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
