Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og clens saakaldte beviser.
kunde vel næppe være anførte som exempel paa videnska
bens modstand mod det nye, hvis Lavoisier ikke i 1790 paa
akademiets vegne havde udtalt sig ret uforsigtigt. I stedet
for at sige, at sagen ikke var tilstrækkelig bevist, erklærede
han nedfald af stene fra himlen for umulige, da der ingen
sten findes i himlen. Efter de fremskridt, naturvidenskaben
har gjort siden Lavoisiers dage, vil man nu sikkert være
mere forsigtig med at erklære noget for umuligt.
I alle de anførte tilfælde ser vi altsaa, at videnskabens
skræk for det nye indskrænker sig til at være «en skræk for
det nye, der er utilstrækkelig godtgjort». Saasnart bevis
materialet er i orden, vil det nye ogsaa uvægerlig blive an
erkendt. At den officielle videnskab med magt skulde søge
at undertrykke nye sandheder, er en ganske løs paastand, til
grund for hvilken der kun ligger den beklagelige kendsgerning,
at enkelte videnskabsmænd af personlige motiver nægter at
anerkende det nye og søger at skade dets ophavsmand.
For hypnotismens vedkommende er det et ganske andet
forhold, der gør sig gældende. I mere end ett aarhundrede,
fra Mesmers optræden i 1770 til Charcot og Nancyforskerne
omkring 1880, er den ejendommelige tilstand, som kaldes
hypnosen, mangfoldige gange blevet demonstreret, indgaaende
undersøgt og beskrevet. Hver gang en interesseret forsker
bragte sagen frem paany, vakte den vel i begyndeisen en
viss opsigt, men gik snart efter i glemmebogen ikke fordi
sandheden i mindste maade blev undertrykt, men fordi tiden
ikke var moden for en forstaaelse. Det er i videnskabens
historie et meget almindeligt fænomen. Der kan f. ex. næppe
være tvivl om, at man i oldtiden har vidst, at rav blev elek
trisk ved gnidning, men det var først i aaret 1600, at den
engelske læge Gilbert undersøgte sagen nærmere og fandt, at
mange andre legemer kunde blive elektriske paa samme maade.
I begyndeisen af det 18de aarhundrede paaviste Gray for
skellen mellem elektriske ledere og ikkeledere, og Dufay
opdagede, at der gives to forskellige arter af elektricitet.
Naar disse elementære elektriske fænomener ikke forlængst
var opdagede, laa det ligefrem deri, at de elektriske forsøg
af Gilbert, Otto v. Guericke og andre forskere ikke havde
nogen tilknytning til andre punkter af fysiken. De blev
derfor nærmest betragtede som kuriositeter og glemte.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
