Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Folkevisen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
Koss kaun du tenkje, eg gløymer deg,
som æ i hjarta mitt lagde ne’?
Den lisle gjenta ho laag i tanka,
ho totte, guten paa dynnæ banka,
so reis ho upp aa vill’ slepp’an inn,
daa ho sill ti’ sjåa, va de ingjen ting.
Det er lyrik med en viss episk holdning; følelsen ranker
sig om en svak linje av fortælling.
I Tyskland har de fleste folkeviser denne episk-lyriske
lægning; den rent episke vise (balladen) er der sjeldnere.
Men i Norge, Sverige og Danmark er ballade-digtningen den
alt overveiende.
Mange av viserne er særegne for Norge, fremfor alt
«trollviserne» som har sammenhæng med den norrøne
eventyrsaga (fornaldarsagaen). Men andre er fællesnordiske.
Savner man noget i Liestøls utgave av de norske folkeviser,
er det svenske og danske paralleler. I kommentaren kunde
der her og der været pläds for dem. De vilde git et fyldigere
indtryk av den norske vises egenart; ti midt i den sterke
likhet, la os si mellem norske og svenske folkeviser, er der
forskjel, den samme forskjel, som man ofte tror at se
mellem middelalderens norske og svenske kirkemaleri: større
blidhet, mere drøm, mere «roser og liljer» paa den anden
side av grænsen, større strenghet, skarpere luft, sterkere episk
kraft hos os. Litt mere «romantik» derinde, litt mere «rea
lisme» her.
Folkevisen er vor sikreste vei til norsk fantasi i en tid,
som ellers ligger i halvmørke for os. Om den ikke tar os
saa sterkt som sagaen, beror det paa, at den mangler sagaens
evne til at vise os de forunderlig særprægede mennesker, de
som bærer uforglemmelige navn for os, fordi de levet sit
liv hv e r sit liv i lyset av en streng virkelighet. Folke
visens mænd og kvinder er oftest typer, litterært bundne
typer; de lever i eventyrland like meget som i virkelighetens
verden. Og navnene paa kongen og dronningen, paa
kjæmpen og ridderen, paa de kloke og daarlige jomfruer
betyr ikke saa meget for Os som navnene paa sagaens men-
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
