Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommunisme.
talismen, mesteren for det hele, hidser vildskapen med fela
og sparker takten med hestefoten.
Bare paa disse faa arbeider er der saaledes brukt næsten
200 millioner mere end der er værdier for. Hvem har noget
igjen for det? En hel del gik til skibsaktionærer, hvorav
mange nu sitter forpint i det. Skogeierne har kunnet plyndre
til det sidste, men stat og kommune blir snart nødt til at ta
dem endnu skarpere end de tok skuterne under krigsaarene.
Det meste av alt dette værdispild er gaat til arbeiderne,
og hvad har de igjen? Nogen av dem har lidt i banken
som det blir såart at tære paa naar nedgangen og arbeids
ledigheten nu kommer. De andre har mindre end intet til
bake. De har i disse aar vænnet sig til at bruke penger uten
omtanke og har dermed svækket sin motstandskraft under
vanskelige forhold.
Krigsaarene har været kapitalismens vilde rus foran guillo
tinen. Proletariatet forstaar at der nu maa bli en ende paa
denne langvarige dødskamp og at grunden maa lægges til et
nyt og retfærdigere samfund. Ganske naturlig har dette ført
til en stigende vrangvilje i alt arbeide, saalænge dette maa
utføres i kapitalismens tjeneste.
I en nedgangsperiode kan der naturligvis, overfor en
vrangvilje som denne et langt stykke paa vei sættes haardt
mot haardt. Bygmesteren kan si til murerne: «Endnu er
jeg nødt til at betale den timeløn som voldgiften har fastsat.
Til gjengjæld forlanger jeg den samme arbeidsydelse som
akkorderne har vist at dere er istand til. Hvis ikke følger
der avskedigelse.» Muligens kan et arbeide som det ved
Drammensbanen paa denne maate bli 15 millioner billigere.
Langt sikrere er det at det med arbeidernes godvilje kan
bringes ned med det dobbelte.
Tvang bringer aldrig villighet og gjæringen stiger bare
naar den ikke faar luft. Naar nedgangen og tvangsmidlerne
er tilende sprænger den ut. I opgangstider kommer en om
veltning til at koste langt større ofre end det nu er nød
vendig. Det hele faar heller ikke da den samme betydning.
Seiv om vi er et litet land vil den nu kunne komme som
en förlösning for alle dem der regner sig som kulturfolk.
Intet samfund er mere modent end vört for en revolu
iionær omlægning. Det sker ikke ved lankeløst og mekanisk
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
