Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
Den eneste selvstændige fællesproduktion som har lykkes
her i landet, er Hans Nielsen Hauges og hans tilhængeres.
Det var fordi denne bevægelse forstod at øve selvtugt. Nu
er der intet længer tilbake, fordi det ikke blev organisatorisk
opbygget, men alene berodde paa en appel til den enkeltes
samvittighet.
Forbrukskooperationen har hat stor fremgang overalt
hvor der har været arbeidet med den. Under dens ledelse
har det ogsaa lykkes at sætte igang adskillig produktion.
Derimot har de fleste forsøk paa selvstændig fællesproduktion
ført til nederlag. Sidney og Beatrice Webb paaviser med stor
klarhet aarsakerne. I en forbrukskooperation er der ingen
forskjel mellem interessenter og kunder, den arbeider bedre
jo flere der er med og staar gjerne aapen for de flest mulige.
En producentkooperation staar derimot altid i fristelse til at
gjøre sig übillige fordele paa kundernes bekostning, og den
blir fordelagtigere for sine egne interessenter jo færre
de er.
I ethvert arbeidsfællesskap er der en naturlig tilbøielig
het til at holde alle paa samme plan. Jo mere virksom
heten stiger, jo mere uensartet blir nødvendigvis hver
enkelts arbeidsomraade. Der maa være folk med større
teoretisk utdannelse, der maa være formænd og mestre,
kontorfolk og handelsmænd. En enkelt nåar op til at sitte
i spidsen for det hele, nogen faa andre blir avdelingschefer
mens de fleste maa vedbli at være arbeidere. Denne for
deling av rollerne kan ikke ske efter alder og tjenesteaar,
men maa udelukkende bygges paa dugelighet. Hvem er det
da som skal bestemme? Der skal ogsaa adskillig aands
overlegenhet til i et fag for at ha aapent sind for nye arbeids
maater som kræver forandringer i det tilvandte.
Lervareindustrien var indtil nylig den eneste i England
som helt igjennem var organisert efter Whitley-systemet, der
svarer til hvad vi her i Norge vilde kalde raadsordningen.
Selv efter socialistisk fremstilling var resultatet alene at be
drifter og arbeidere slog sig sammen om at plyndre kunderne.
Akkurat det samme har gjentat sig i kulindustrien i Tysk
land selv efter at denne var sosialisert. Et kulparlament
med direktorat skulde bestemme bedriften, mens rilisregje
ringen paa almenhetens vegne skulde fastsætte kulprisen.
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
