Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Kommunisme.
Det kan ogsaa her ha sin nytte at gjøre en sammenstil
ling med Webb’s plan. Likesom Guilds(laugs)bevægelsens
mest fremstaaende forfatter, G. O. H. Cole, mener de at al
befatning med bedriftsvæsenet maa utskilles fra det nuværende
parlamentariske styre. Som allerede nævnt regner imidlertid
ikke Webb’s med nogen samfundsmæssig organisert stabs
tjeneste. Den samme virksomhet som her er tillagt Lands
styret henlægger de til selve folkerepræsentationen.
De opsætter i sin plan to sideordnede folkerepræsenta
tioner. Det politiske parlament og Socialparlament. Der
blir paa denne maate ingen ren og klar næringsrepræsenta
tion. Det nye parlament kommer ogsaa til at faa under sig
undervisnings- og sundhetsvæsenet, alderdoms- og invaliditets
forsørgelsen og overhodet alle de saker der nu betegnes som
sociale.
Heller ikke Socialparlamentet blir nogen repræsentation
for de forskjellige arbeidsgrener. Det skal likesom det poli
tiske parlament vælges distriktsvis og paa grundlag av de
samme stemmeretsbetingelser.
Medlemmerne av begge forsamlinger skal udelukkende
være optat av sin offentlige virksomhet og ha sit underhold
av denne. Paa denne maate svækkes jo imidlertid forbindel
sen med folkets daglige arbeide som skulde være av ganske
særskilt betydning for en næringsrepræsentation.
Parlamentarislj:e forsamlinger har hittil altid vist sig
umulige som administrative apparater. De mindre nationer
og de nyere forfatninger har en ganske anderledes erfaring
om dette. Den engelske parlamentarisme er bygget paa saa
lange traditioner og statsforretningerne har der et saadant
omfang, at parlamentet ikke føler sig fristet til seiv at blande
sig i styret. En saadan forsamling er for mangehodet til at
kunne utføre nogen slags administration. Den er ogsaa sam
mensat efter ganske andre hensyn. Hensigten med dens valg
er at folket skal faa anledning til at uttrykke sine ønsker.
En stortingsmand kan derfor godt gjøre den nytte der ventes
av ham, seiv om han hverken har nogen oversigt over det
hele eller særskilt indsigt paa nogetsomhelst omraade.
Det sammenblander begreperne at kalde næringsre
præsentationen et Parlament. Det bringer yderligere for
virring, nåar man som Webb’s oppererer med et helt Social-
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
