Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Mej’er.
seirede fra 1870—71, var der intet tegn til at de vilde baaret
seiren bedre end deres fiender nu.
I deputeretkammeret blev nylig stillet i utsigt at Marokko
snart skulde være saaledes «pacificeret» at der kan bli 200000
sorte mere til arbeids- og soldaterbruk i Frankrike. Paa samme
vis maatte mangfoldige tusener dernedefra under Verdenskri
gen sætte livet ind for interesser som ikke var deres. Mange
av dem bar svære merker efter taugene med hvilke de hadde
været bundet ved overførselen fra Afrika.
Man gir kapitalistiske interesser hele skylden for Verdens
krigen. Her spillet imidlertid ogsaa ind baade lidenskaper og
puslerier som intet hadde med penger eller pengers værd at
bestille. Derimot er det en kortsynt egenkjærlighet som bærer
den alt overveiende skyld for de feige og grusomme freds
avslutninger som er diktert fra Paris.
For øieblikket er der en enestaaende vilje i det tyske
borgerskap til at ta del i et socialt retfærdighetsarbeide.
Spørsmaalet er om dette vil vare utover den tid da den na
tionale nødstilstand er ophørt og der for alvor kan tages fat
paa gjenreisningen.
Det er med de mindre lande som med de større. I Bel
gien er vistnok proletariatet forholdsvis sterkere end i Frankrike,
men i det sociale fremskridtsarbeide staar de to lande for
øieblikket væsentlig likt. I Holland og endnu mere i Dan
mark spiller jordbruket en overveiende rolle, det er vel
nærede folk og tilbøielige til makelighet, men i begge lande
kommer der nu og da tilsyne voldsomme krafttrækninger i
proletariatet.
Finland ligger aandelig og materielt som geografisk paa
grænsen mellem Rusland og Vesteuropa. Proletariatet har
der økonomisk og kulturelt været holdt nede paa en maate som
det øvrige Norden i nyere tid ikke kjender noget sidestykke til.
Hertil kommer ogsaa racemotsætningen. Det er litet sand
synlig at det finske socialdemokrati skulde kunne føre an i
et revolutionært gjennembrud med holdbare resultater. I
Sverige synes hverken den revolutionære eller den parlamen
tariske ledelse at ha nogen mere levende tilslutning fra ar
beiderne. Ogsaa Sverige er i stor utstrækning et jordbruker
samfund, og konservatismen har dype røtter derinde. Sven-
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
