Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke kan anvendes, syntes man helt at ha tapt av syne, at
der med hensyn til dette spørsmaal ikke forelaa nogen offi
ciel besværing fra Englands side. Den var kun fremsat pri
vat og underhaanden. Derav fremgaar jo tydelig hvilken
vegt der fra engelsk side blev lagt paa dette spørsmaal. Og
mens dette spørsmaal fyldte de norske avisspalter paa en
maate som om landets ve og vel avhang av al denne tekni
ske viden, ofret man i England ikke denne sak en stavelse.
Hvad var da grunden til kulforbudet og hvorfor gav
ikke utenriksministeren klar besked? Vi vet nu, at der alle
rede i juni 1916 var opstaat et kjølig forhold mellem Norge
og England. Og aarsaken hertil synes, som det av det føl
gende vil fremgaa, at være den, at det norske Utenriksde
partement av Norges Rederforbund dengang hadde latt sig
bevæge til at formidle en skrivelse til den engelske regjering,
hvorav det fremgik, at den høie krigsassuranse de norske
redere paa grund av de tyske sænkninger hadde at betale,
vanskelig kunde forlikes med de engelske maksimalfragter.
Paa engelsk side har man utvilsomt ment, at det norske
Utenriksdepartement ikke har ofret alle sider av denne sak
tilbørlig opmerksomhet, paa samme tid som man har følt
«en viss utilfredshet» med de principper, hvorpaa den norske
krigsforsikring for skibe sluttelig blev bygget. Herunder op
stod der en konflikt, der kulminerte med kulforbudet, og
hvorunder man fra engelsk side søkte at faa rederne direkte
i tale med forbigaaelse av den tilsyneladende mere ledede
end ledende utenriksminister. Og resultatet herav var igjen
en viss kulde fra norsk side, hvorav de kræfter som var
aarsak til konflikten, benyttet sig. Takket være den diskus
sion som var opstaat i pressen om svovelkis og fisk, lededes
opmerksomheten bort fra hvad der var konfliktens kjerne,
ind paa forholdsvis likegyldige ting. Og den norske almen
het fik paa den maate et helt skjævt indtryk av hvad der
laa bak Englands krav. Et slikt helt forvrængt billede av et
konfliktsforhold mellem et litet land og en stormagt kan
imidlertid i længden blot gjøre skade. Og det er derfor nød
vendig nu, da gemytterne er kommet til ro, og vi ikke læn
ger staar under det voldsomme pres og den sterke opsigt
fra begge sider, at opta konflikten til rolig, saglig drøftelse.
Og seiv om nærværende fremstilling fremkommer noget sent,
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
