Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Times uttaler i den anledning:
10 - Samtiden. ’921.
Krigsforsikringen kontra England.
fart saa at si i hartkorn. Og det er ikke utelukket at dette
cirkulære, der senere blev paatalt i aviserne, har været be
stemmende for Englands senere holdning saavel med hen
syn til kullicenser som paa anden maate. Kulfarten over
Nordsjøen var jo den for de tyske sænkninger mest utsatte
trade. Og Englands opgave synes den hele tid at ha været
at begrænse sænkningernes antal, for at holde skibsværdierne
og dermed fragterne inden rimelige grænser.
Hvad man paa interessert rederhold her i Norge har
tænkt sig, er ikke godt at forståa. Det synes nærmest, som
man har villet meie sin egen kake. Det indtryk har man
ihvertfald faat i England. Stemningen mot Norge og norske
redere var dengang i høi grad ophidset, efter hvad skibs
reder K. T. Knudsen oplyser i «Fair Play» for Iste februar
1917. Den samme mand som ved sin stilling som det norske
handelskammers præsident i London, og ved sit kjendskap
til engelsk lynne og tænkesæt, har vist sig at være Norge en
trofast og nyttig søn under de senere forhandlinger.
Rederforbundet sendte imidlertid i slutningen av januar
en av sine repræsentanter til London for at ordne med de
uteblevne assuranseremisser. Den stilling hvori man var
kommet ved Krigsforsikringens politik, var jo i længden
uholdbar. Man maatte ut av den paa den ene eller anden
maate. Ordningen synes at ha gaat for sig paa den maate
at assuransepræmien blev nedsat i forhold til værdien. Fra
31te januar til 26de mars utgjorde krigsforsikringens præmier
efter hvad der oplyses, kun 0,3 %. Assuransesubsidierne i
henhold til 1 % krigsklausulen var dermed bortfaldt. De
norske redere blev alene om at bære krigsassuransen av sine
høie skibsværdier. Maksimalfragterne blev derimot ophævet
og fragterne betydelig forhøiet for kulfarten paa Frankrike og
Italien og malmfarten fra de spanske havner. De nøitrale
skulde paa den maate fristes til at holde den tyske übaats
fare stången.
Og samtidig med at vört officielle diplomati hadde fundet
en smuk formel for de nten nødvendighet reiste spørsmaal
om kis og fisk, blev kulforbudet hævet den 17de februar 1917.
«Skjønt de nøiagtige bestem meiser i den ordning som
er opnaadd mellem Norge og England ikke fuldt er kjendt,
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
