Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tryggve Andersen.
virkning i tegningen av Erik Holk. Han er en egte romantisk
sjæl. Han er av dem, hvis sind foretrækker sygdom for sund
het, nat for dag. Han er under en evig angstfølelse, en skræk
over livet ryster hans knokler. Han er udygtig til en virkelig
handling, fordi han fortaper sig i selvbeskuelse, der ender i
dobbeltgjængeri. I Hoffmanns «Der goldene Topf» er en knusk
tør arkivar, Lindhorst, som i almindelighet er begravet i gamle
haandskrifter, samtidig trollmand og en mand som under en
almindelig samtale kan si de mest forrykte ting. Det er noget
av den samme dobbelthet i Erik Holks natur, screngere og mere
realistisk holdt; han er en dygtig sakiører, kommunemand
og søker at komme ind i et borgerlig egteskap. Samtidig er
han helt überegnelig, sjæleopløst, har mordlyster, ser sin
dobbeltgjænger. Brandes meddeler i sine «Hovedstrøm
ninger» et utdrag av Hoffmanns dagbok som gjerne kunde
ha gaat ind i «Mot kveld» som Erik Holks optegnelser;
«1804: Fra 4 til 10 biskoppet i den nye klub. Uhyre
spændthet henad aften. Alle nerver ophidset av den kry
drede vin. Anfægtelse av dødstanker. Dobbeltgjænger.
1809: Besynderlig indfald paa ballet den 6te. Jeg tæn
ker mig mit jeg set gjennem et mangfoldiggjørende glas
alle skikkelser som bevæger sig om mig er mine jeg’er, og
jeg ærgrer mig over, hvad de gjør og lader osv.
1810: Hvorfor tænker jeg sovende og vaagen saa ofte
paa vanviddet?»
Hvad er det som fylder Erik Holks tilværelse andet end
selvbeskuelse, dobbeltgjængeri,dødstanker og rædsel for vanvidj?
Alt dette, dødstanker, vanvidsangsten, selvbeskuelsen
det har alt sammen været personlig følt. Men allikevel gri
per det os ikke helt i «Mot kveld». Det vil si, vi er optat
av de merkelige sjælelige studier, grepet av de erfaringer fra
bevissthetens grænselande som meddeles os. Men mennesket
i romanen, Erik Holk seiv, fængsler ikke synderlig det
er noget smaat og tyndt ved ham. Seiv i mordlystne,
blodbesatte stunder, seiv nåar han ser syner, virker menne
sket, som skal bære disse lyster og syner, for almindelig.
Hvad den tyske romantiker, som ingen baand kjendte for sin
fantasi, kunde magte, at skildre hverdagsmenneskets dobbelt
het, arkivaren og trollmanden, lykkedes ikke helt for den
norske kritisk tilbakeholdne digter. • Erik Holk som person-
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
