Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
stuen. Og en underlig ør og summende stilhed seg over
hele den store gaard. Det var, som det gamle hus i eftermid
dagsfreden lyttede tilbage giennem tiderne efter klangen af al
den livets uro, som fordum havde fyldt det fra kjælder til loft.
Barn havde stampet op trappene paa smaa fødder,
deres leg havde støiet i stuerne, deres jubel havde skingret
i gangene og deres graat sutret i kammersene. Aarenes
strøm havde løsnet barnenes flok fra hjemmet; barn for
barn havde den sat i drift og baaret dem ud i verden, og
faafængt lyttede det gamle hus efter deres færd.
Voksne mænds trin havde traadt fast over tærskelen,
paa kontoret havde alvorlige røster forhandlet, kvinder havde
hvisket og tisket og sladdret i krogene, lystige lag havde døn
net ud i sene natten og dansemusikken skrattet paa salen,
til vintersolen randt. ode var det blit efter mændene
og kvinderne; vorherre maatte vide, hvor de alle var biet af.
Aarenes bølger havde revet dem med sig og skyllet de fleste
af dem hen i kirkemurens læ. Ogsaa efter dem lyttede det
gamle hus forgiæves.
Men kanske en fjern gjenlyd af den livsens larm, som
engang havde raadet paa Gihle, var biet hængende igien i
de tykke tømmervæggene og summede og summede i efter
middagsfreden .»
Det beundringsværdige er her hvordan hver skiftende
lyd, hver ændret stemning er git med hver sit malende
ord, stadig varieret, stadig med ny klang og farve.
Og se saa hvorledes denne stil bevarer sin fasthet i skil
dringen av den voldsomme forfærdende handling. Det er
mordscenen i «Gullik Hauksveen»:
«Valdresen talte sedlene engang til, da han la dem til
bake i boken igien, og kremtet velnøigd, i det samme han
forvarte den. Saa trak han føttene ned av peisstenen, stern
met hændene mot hoftene, nynnet sagte en dansestubb og
trampet takten med hælen, spyttet efter varmen og bikket
overende paa bænken med armene under nakken, skiftet
stilling og foldet dem over brystet og sovnet, liggende paa
ryggen og snorkende gjennem næsen.
Gullik laa en stund og bet tændene sam men. Saa reiste
han sig stivt og tvunget som en søvngiænger. Næven
famlet efter bileskaftet og klemte om det. Listende paa ho-
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
