Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Troels Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Troels Lund.
fortjeneste. Han kom her til at fylde en aaben pläds i sin tids
danske historieskrivning. Edvard Holm, Johannes Steenstrup,
Erslev og Fridericia alle mænd af udpræget saglighed
var først og fremmest kritiske forskere. Deres saglighed
bestod i at fastslaa, hvad der var sket og hvad ikke, og at
paavise den reale sammenhæng mellem begivenhederne.
Lunds saglighed var en anden. Han spurgte: Hvordan saa
de ud, disse mennesker, de og deres milieu? Hvad gjorde
de andet end at optræde paa den politiske scene eller paa
den krigeriske bane? Og hvordan levede alle de mennesker,
som vi aldrig hører andet om i de officielle aktstykker
end er til og er saa og saa mange, at de slider, strider
og dør.
Med andre ord: det daglige liv, ikke aarbogens men
dagbogens. Folkelivet ide brede lag, saadan som det viser
sig, nåar man betragter dets ydre og derfrå slutter sig til,
hvad mennesker tager sig til og hvordan de befinder sig
derved.
Saa tog han sig for at fremkalde dette ydre: den dan
ske, ia hele den fællesnordiske renæssances synlige verden.
Slot og hus, gaard og hytte, sale og stuer, møbler og klæder,
krus og kande, alle de ting, som fandtes og som endnu
findes. Carlyle, den engelske historieskriver, som i høj grad
lægger vægt paa anskuelighed, siger etsteds i en kritik af en
biografi: «Ingenting faar man at vide om manden, ikke
engang hvad slags strømper han gik med.» Mod Troels
Lund skulde han aldrig kunne have rettet en saadan anklage:
han havde rede paa alle de strømper i Danmark vare gen
nem to aarhundreder.
Med alt dette blev hans forskning mindre et studium i
marken end en granskning av aktstykker. Han havde set
alle disse sager, men han tilbragte ikke sin tid med at under
søge dem. Hans yndlingsplads var i arkivet: dær samlede
han sit stof og dær gjorde han sit bedste arbejde. I en kort
levnedstegning har han skildret det som sine lykkeligste
stunder, de tidlige morgentimer ved et solrigt vindue i rigs
arkivet i København, hvor han uforstyrret kunde fordybe sig
i förtiden, og hvor pennen fik sit frie løb. Han var en stor
arbejder; derom vidner hans overvældende produktion,
og man maa ved bedømmelsen av hans livsværk ogsaa tåge
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
