Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. III. De spiritistiske medier og deres drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfr. Lehmann.
ledes mediet, siddende blandt seancedeltagerne, falder i
trance og i denne tilstand dramatisk fremstiller lange «übe
vidst digtede romaner», som Flournoy kalder dem. Mediet
betegner sig seiv som en reinkarnation af de personer, hvis
rolle hun spiller. Det vil være umuligt her at gaa ind paa
enkelthederne ved disse seancer; jeg maa indskrænke mig til
kort at antyde nogle hovedtræk i præstationerne.
De to interessanteste romaner, som mile. Helene frem
stiller, er vel nok den indiske prinsesse Simandinis og rej
sen til Mars. I begge disse roller taler hun ikke sit moders
maal Fransk, men derimod selvlavede sprog. Den indiske
prinsesses indeholder adskillige korrekt anvendte Sanskrit
ord, men er ellers fri fantasi. Ved rejsen til Mars, hvor hun
taler med troldmanden Astané, benytter hun et rent selvla
vet sprog, der ganske visst ikke indeholder noget fransk ord,
men dog har alle det franske sprogs ejendommeligheder, saa
at det øjensynlig er lavet af en person, der kun kan Fransk.
Alt, hvad der saaledes siges i seancerne, skrives strax nedT
og ved nogle særlige kunstgreb faar man senere gennem me
diet oversættelsen. Herved har det vist sig, at de enkelte
ord altid anvendes i samme betydning, saa at der foreligger
virkelige sprog og ikke blot en samling meningsløse lyde.
Flournoy har gjort et meget stort arbejde for at faa udre
det, hvorfra mediet har de mange enkeltheder, som har tjent
til opbygning af disse romaner, og det er ogsaa i alt væsent
ligt lykkedes ham. Det kan saaledes betragtes som fuldstæn
dig fastslaaet, at mediets viden skyldes en del spredt læs
ning, og at der i alle disse præstationer ikke er mindste
grund til at antage en medvirken af aander.
En tredie type af medier er den, som i sin fuldkomne
ste og bedst undersøgte skikkelse repræsenteres af amerika
nerinden mrs. Piper. Hun er tale- og skrivemedium ; i hen
des præstationer er der intet forsøg paa en dramatisk frem
stilling, idet hun i trancen sidder med hovedet hvilende paa
en stabel puder, medens hun mundtlig eller skriftlig under
holder sig med seancedeltagerne. Men denne underholdning
har en højst ejendommelig karakter, idet de tilstedeværende
ofte tror at tale med afdøde slægtninge eller venner, der gi
ver dem oplysninger om mange ting, som mediet umulig
kan have noget kendskab til. Af alle mediumistiske præsta-
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
