Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. Den tyske felttogsplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen.
faren for at ogsaa andre magter vilde sig op i krigen.
I 1875, da krig med Frankrike nær kunde bryte ut paa nyt,
lot England og Rusland forståa at de ikke vilde forholde sig
som tilskuere.
Bismarck regnet likesom Moltke særlig med faren
for en kamp mot de forenede romanske og slaviske folk,
seiv om motviljen inden Ruslands ledende kredser mot re
publikken kunde berede vanskeligheter for et saadant forbund.
En to-fronters krig mot Frankrike og Rusland var, som ogsaa
Bismarcks efterfølger Caprivi sa, før eller senere uundgaaelig.
En række planer for denne krig blev utarbeidet av den
tyske generalstab eller kanske rettere sagt generalstabschef.
Og imens arbeidet Bismarck med den politiske side ved den
store krig som han regnet med vilde komme. Han skaffet
Tyskland forbundsfæller og politiske venner og søkte mest
mulig at isolere motstanderne, fremforalt Frankrike, likesom
han tidligere under de store krige 1866 og 1870—71 hadde
sat alt ind paa at krigen skulde utkjæmpes alene med én mot
stander. Derfor skulde den ogsaa være saa kortvarig som mulig.
Freden skulde sluttes uten at stille for store krav. I 1866
hadde han endog sat hele sin stilling ind paa at faa snarest
mulig fred med Østerrike-Ungarn uten krav paa nogen land
avstaaelse. Krigen 1870—71 hadde varet for længe for Bis
marck. Med liver dag beleiringen av Paris fortsatte, vokset
faren for andre stormagters indblanding i krigen og faren
for at seirens følger skulde berøves Tyskland ved en euro
peisk kongres. Derfor arbeidet ogsaa Bismarck for at
Paris skulde bombarderes, hvilket han mente vilde paaskynde
overgivelsen. Under denne krig hadde han konsekvent mot
sat sig Moltkes krav paa Belfort, hvilket vilde ha betyd kri
gens fortsættelse.
Allerede i 1879 ikke mere end 13 aar efter Königgrätz
fik Bismarck forbund med Østerrike, i 1882 ogsaa med
Italien. I 1884 lykkedes det ham endog at slutte en hemme
lig særtraktat med Rusland, «Riickversicherungs-Vertrag». Og
venskapet med England søkte Bismarck altid at opretholde.
I riksdagen erklærte han den 26de januar 1889: «Jeg be
tragter England som den gamle traditionelle forbundsfælle
med hvem vi ikke har nogen stridende interesser. Naar jeg
sier «forbundsfælle», er dette ikke at forståa i diplomatisk for-
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
