Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. Den tyske felttogsplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
likeledes foruten krigsopsætningen, 1 reservedivision, til Øvre-
Rhinen 3Va landvernsbrigader, til Nedre-Elsass 1 landverns
brigade.
Metz skulde være støttepunktet for den store svingning
av høire fløi med Verdun som omdreiningspunkt.
Stridskræfterne i Lothringen skulde fastholde det størst
mulige antal franske stridskræfter, om nødvendig ved et an
grep ind i Frankrike mot Nancy.
Høire fløis angrep hadde grev SchliefFen tænkt sig gjen
nemført i 3 grupper, nordgruppen, midtgruppen og syd
gruppen.
Nordgruppen, saa sterk som mulig, skulde hurtigst rykke
over Briissel-Namur ind i Nord-Frankrike i retning av La
Fere, nord for Paris. Den skulde beståa av 9 armékorps,
5 kavaleridivisioner. 7 reservekorps skulde følge efter til
dækning av høire flanke og indeslutning av Antwerpen. Des
uten skulde saa snart som mulig sendes til nordgruppens for
sterkning 2 korps fra Lothringen med jernbanen. Nord
gruppen skulde altsaa tælle 16, senere 18 armékorps.
Midtgruppen skulde beståa av 6 armékorps og 1 reserve
division. Den skulde rykke frem mot Maas-linjen : Namur—
Meziéres.
Sydgruppen, 8 armékorps og 2 kavaleridivisioner, skulde
likeledes rykke mot Maaslinjen, paa strækningen Meziéres
—Verdun.
5 reservekorps, støttet til Metz, skulde sikre venstre
flanke.
16 landvernsbrigader skulde følge høire fløi, nord og syd
for Maas.
Nordgruppen skulde altid søke at omgaa og angripe
franskmændenes venstre fløi og derved trænge de franske
stridskræfter i østlig retning mot de franske Moselfæstninger,
Jura og Schweiz. Den franske hær skulde der ødelægges,
Frankrike tvinges til fred.
Stridskræfterne svinder ind under fremrykningen. De
lider tap under fegtning og marsj, de maa avgi tropper til
etappeomraaderne, jernbanelinjerne og fiendtlige fæstninger
som ligger inden fremrykningsomraadet. Landverns- og land
stormsavdelinger skulde efter Schlieffens plan sendes frem
for mest mulig at frita felthæren for disse avgivelser. Og
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
