Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN BISMARCKANTIPODE.
Den for nogen aar siden avdøde Christian Morgenstern,
en vidunderlig digter og et dypt, rent menneske av
sterkt germansk præg (det er forresten han som har levert
de bedste tyske oversættelser av «Brand» og «Peer Gynt»),
har i et efterlatt bekjendelsesskrift «Stufen» (utk. 1918) ut
talt, at han anser Lagarde som den tysker, der ved siden av
Nietzsche har virket mest bestemmende i den sidste fjerde
del av det 19de aarhundrede. I den nævnte bok sees hans
tanker stadig kredse omkring disse to. Han sier at der
som man ikke atter og atter oplever døden i disse to, for
igjen at opstaa i dem paany, har man i det hele tat aldrig været
den nær. Han kalder Lagarde for det stolteste, men ogsaa
det steileste fjeld han kjender: «Den som kan taale Lagarde,
er enten en kjeltring eller et barn eller en kjæmpe.» Men
det eiendommeligste er et digt, som Morgenstern forfattet
mange aar efter at ha lært Lagardes «Deutsche Schriften» at
kjende; i dette digt uttaler han ønsket om, at der paa hans
gravsten skal sættes:
«nur den Nåmen und: L’est Lagarde.»
Hvor merkelig sterkt det virker, at denne digter endnu
ut fra graven ønsket at henlede sit folks opmerksomhet paa
Lagarde. Det viser med hvilken magt Lagarde hadde grepet
ham og fyldt hans sjæl.
Hvem var denne mand, som kunde øve en slik virk
ning?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
