Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
en bra og dygtig mand, henfaldt efterhvert til utaalelig skin
hellighet, hvorved sønnens barndom blev grundig forbitret.
Efter endt skoletid begyndte Lagarde at studere teologi og
orientalske sprog i Berlin og Halle; blandt hans lærere var
Friedrich Riickert, som lærte ham persisk. Lagarde var en
av hine fødte videnskapsmænd, som forbinder en lidenska
belig träng til granskning med evnen hurtig at kunne arbeide
sig frem til de rette kilder, og som eier det rigtige instinkt
for det videnskabelige omraade de er bestemt til. Hans
første publikationer vakte straks opmerksomhet, og bare
22 aar gammel habiliterte han sig som privatdocent ved Hal
les universitet. 1852 faar han et stipendium til reise til Lon
don og Paris for at studere syriske haandskrifter. Han næ
rer videnskabelige planer av største stil, og det synes avgjort,
at han snart maa bli professor. Men paa grund av uheldig
kritik, som ihvertfald var uretfærdig, og av hat fra
nogen fagkollegers side, gik Lagarde glip av den glimrende
løpebane. Hans utnævnelse til professor blev forpurret, og
dette var efter hans ungdomsdages lidelse det andet øksehugg,
som rammet hans livstræ. For at livnære sig og kunne sætte
hus, maatte han i 1854 ta en lærerpost ved et gymnasium i
Berlin, og i hele 12 aar har han ved flere skoler undervist
den opvoksende Berliner-ungdom i forskjellige fag, næsten
altid utnyttet til kræfternes yderste maal, utilstrækkelig be
talt og i flere henseender utilbørlig tilsidesat. At han i
denne tid, da han desuten underviste privat for at øke de
sparsomme indtægter, fremdeles fortsatte med sine viden
skabelige arbeider, vidner om en aandelig energi, som for
tjener beundring. Efter at forskjellige utsigter til utnævnelse
hadde slaat feil, slog endelig timen for frigjørelsen fra lærer
stillingens hverdagsslit og fra kampen om at hævde de ma
terielle og aandelige livsvilkaar: han henvendte sig direkte
til Wilhelm I og fik 1866 permission med fuld gage, samti
dig blev der lovet ham det første professorat, som blev ledig.
Dette løfte indfriedes tre aar senere ved hans utnævnelse til
professor ved universitetet i Göttingen, og helt til sin død i
1891 virket Lagarde der.
Alt længe før han flyttet dit, hadde han truffet sit valg
med hensyn til de mangfoldige videnskabelige arbeider, som
fristet ham, og bestemt sig for det, som skulde bli centret i
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
