Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 - Samtiden. 1921.
En Bismarckantipodc.
ning, paa grund av despotismen som alslags stor og liten
egoisme utøver.» Men dette individuelle, personlige liv kan
bare opllamme og brænde i berøring med Gud, og Lagarde
kommer atter ind paa sammenhængen og forbindelsen mel
lem politik og religion. Med god ret har han betegnet sine
avhandlinger som «teologisk-politiske traktater». Over alle
hans politiske idéer hvælver sig religionens høie livsmaal, og
bare nåar et folk lever i religiøst fællesskap, i fællesskap
med Gud, kan det efter hans mening i sandhet bli sundt,
enig, kraftig og lykkelig.
Lagarde fremstillet sit politiske syn ikke bare i alminde
lige træk, men gjentagne gånger har han ogsaa gaat noksaa
langt i detaljer og konkrete formuleringer. I aaret 1884 la
get han et utkast til et meget eiendommelig «program for
Preussens konservative parti».
Betegnelsen «konservativt» gjælder idag i store kredser
som en slags politisk skavank. Dette skriver sig kanske fra, at
der i det hele tat neppe længere findes egte konservatisme
til uheld for Europa. Det som i de forskjellige lande kal
des med dette navn, skiller sig fra liberalismen mere ved
tempo, takt og temperament end ved virkelig egne og pro
duktive idéer. Allerede paa Lagardes tid var forholdene om
trent likedan, og det var just hans overbevisning, at det
preussiske parti, som kaldtes konservativt, siet ikke var kon
servativt, at det var uten indre liv og berettigelse. Det var
denne overbevisning som fik ham til at skrive det nævnte
program. Han seiv var en egte konservativ natur, kan
hænde det 19de aarhundredes sidste store konservative. Rigtig
nok maa man ikke, som man idag gjerne pleier, forbinde
begrepet «reaktionært» med konservativt; Lagardes idéer
vil da komme til at sætte en i forlegenhet. Presteskap
og junkervæsen hadde han siet ikke noget godt øie til,
at holde paa det gamle for det gamles skyld, at verne
om det bestaaende, kaldte han underordnede naturers daar
skap, og i det saa han paa ingen maate en konservativ poli
tiks opgaver. Han var konservativ og samtidig radikal, men
ikke i den slette betydning som ordet brukes idag. Man
maa ta dets oprindelige stamme, som gaar tilbake til «rot
terne», og i den forstand maa al egte konservatisme være
og bli «radikal». Til dens opgaver regnet Lagarde paa ingen
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
